INTERVIEWS

Rigetta Klint | En kreativ ildsjæl vender hjem

Rigetta Klint står bag én af de første livsstilsbutikker herhjemme i kreativt parløb med en ægtemand, der senere truede hende og børnene på livet. Hun endte med at flytte til Stockholm og nu 10 år senere, er hun vendt kortvarigt hjem til København for at fotografere.

Blå bog: Rigetta Klint

  • 1963 Født på Fyn, hvor hun også er opvokset.
  • 1989 Åbnede egen butik og værksted i Odense.
  • 1994 Åbnede livsstilsbutikken Klint og Frydendal i København – en af de første i landet med lige balance mellem tøj og interiør, store møbler og små nips.
  • 2000 Åbnede Rigetta Klint i Niels Hemmingsens Gade i København, primært med egne kollektioner.
  • 2006 Rykkede til Sverige.
  • 2008 Butikken i København lukkede.
  • 2008 Etablerede sit pr- og brandingbureau, som også er virtuel butik og e-magasin. Sitet besøges hver måned af internationale kunder fra mere end 100 lande, og varerne – stylet og fotograferet af Rigetta Klint – omtales i mange interiørmagasiner.

Øjet skal have ro. Så følger sindet med. Det er Rigetta Klints mantra, som hendes minimalistiske tøjkollektioner engang blev skabt udfra, og som hendes egen monokrome tøjstil afslører. Men ro for sanserne er også et redskab, som Rigetta Klint griber til, når tilværelsens barometer står på modvind.

– Hele verden kan være ved at bryde sammen, og jeg kan være så ked af det og tænke, at der er noget alvorligt galt i mit liv. Men hvis jeg får ryddet op og sat blomster i vand, så går det igen, fortæller 53-årige Rigetta Klint, der til interviewet er klædt i mørkeblå MiH-cowboybukser og en 10 år gammel mørkeblå uldvest med en grå, kortærmet T-shirt indenunder.

Ved siden af ligger den mørkeblå jakke sirligt foldet sammen. Hun indrømmer blankt, at jagten på ro og ordentlighed kan blive en tand for meget, men Rigetta Klint er blevet bedre til at styre sig selv med årene og ’ikke være alle vegne på en gang’. Alligevel indrømmer hun, at fingrene klør efter at rette lidt på opstillingen af kopper, tekande og vandglas, så servicet står i et smukkere og mere vinkelret samspil end i dén tilfældige orden, som tjeneren nærmest har kastet tingene ned på bordet i.

LÆS OGSÅ: Camille Jones: 'Jeg venter aldrig til i morgen’ Interview med sangerinde Camille Jones: 'Jeg venter aldrig til i morgen’

Rigetta Klints blik er som en sensorisk fotolinse, der automatisk opfanger og zoomer ind på det smukke og poetiske i tilværelsens detaljer, som ofte er usynligt for os andre, indtil hun har vist os det på fx sin Instagram-profil og websitet slowfashionhouse.com.

Foto: Petra Kleis

En outsider i familien 

I mange år var Rigetta Klints fokus ikke på filmen oppe på lærredet, når hun sad i biografen. Hun havde mentalt travlt med at skære til, lægge snit og rette kraven til, så jakken sad bedre på personen i sædet foran hende.

– Sådan ordner jeg verden, fordi jeg tror på, at det giver os alle et bedre liv. Mennesket trives grundlæggende bedre, hvis man lige får ryddet op og har orden i omgivelserne. Æstetik gør en forskel. Det bliver jeg nødt til at tro, når jeg nu ikke er blevet nødhjælpssygeplejerske, der redder liv. Æstetik er for mig “ro for øjet”. Der kan godt være uorden, men det skal ordnes i en genkendelig form for harmoni, siger Rigetta Klint. For hende er æstetik en livsmission – og har altid været det.

Som 19-årig åbnede Rigetta Klint egen tøjbutik i Odense – som et rigtigt mælkebøttebarn, der skyder op gennem asfalten ved egen kraft.

– Jeg var meget optaget af at finde min plads. Jeg indså ret tidligt, at jeg måtte noget andet end det, som min familie stod for. Ordene danser frem og tilbage for at beskrive oprørstrangen uden at såre nogen, der har gjort det bedste, som de kunne ud fra deres forudsætninger.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

– Jeg var placeret i den forkerte rede – nej, det kan man ikke sige, fordi jeg var godt placeret hos mine forældre, men jeg trivedes ikke. Arbejdermiljøet spejlede ikke dét, som var inde i mig. Ingen i min familie tænkte, at ’når der dukker sådan et kreativt barn op, så har vi da nogle venner, der ved noget eller kender nogen’, eller ’hende skal vi da have skubbet ind på designerskolen’. Det var noget, som jeg selv rodede med. Så jeg blev hurtigt voksen og havde ikke tid til en uddannelse, fordi jeg havde travlt med at komme i gang med at lave dét, som jeg gerne ville. 

Rigetta Klint har skabt en karriere på sin sans for detaljer og æstetik. Den ses også tydeligt på hendes Instagram-profil: @rigetta_klint.
Foto: Petra Kleis
Rigetta Klint har skabt en karriere på sin sans for detaljer og æstetik. Den ses også tydeligt på hendes Instagram-profil: @rigetta_klint.

Fra arbejder hjem til patriciervilla 

Da den japanske bølge af kunstneriske og minimalistiske designere som Issey Miyake og Yohji Yamamoto skyllede ind over verden i 1980’erne, ramte den også Rigetta Klints kreative sans. Hendes design blev strammere og mere enkelt og moderne. Tøjet fik et kvalitetsstempel ved at blive lukket ind hos Den Permanente, som dengang var katedral for god smag, som Illums Bolighus i København er i dag.

Senere fik Paustian i København øjnene op for Rigetta Klints talent, og det blev raketten, der fyrede op under hendes karriere. Hun rykkede fra Fyn og flyttede ind i en patriciervilla ned til Hvidovre Havn med damaskduge og bestik i arvesølv sammen med ’det menneske, som jeg har lavet de sjoveste ting sammen med’, der også blev far til hendes to børn.

– Mit miljøskifte handlede om, at jeg ikke kunne genkende mig selv i det, som jeg kom fra. Så jeg var nødt til at lave min egen iscenesatte verden med æstetik, normer og en måde at være på i verden, som afspejler mig indeni. Jeg har et enormt skønhedsbehov, som ikke handler om en performance for at tækkes omverdenen, men om at kunne genkende mig selv – være i mig selv. Familien flyttede til en lejlighed på Christianshavn for at pjække fra at klippe hæk hver søndag, optrådte jævnligt i boligreportager og skabte livsstilsbutikken Klint og Frydendal, som stak ud fra alt andet, København kendte til.

LÆS OGSÅ: INTERVIEW | Christina er den første danske kvinde, der kører Le Mans

Butikken i St. Regnegade blev i midten af 1990’erne en tendensparabol for eksklusive livsnydere og boligblade. Men ægtemanden følte, at der blev mindre af ham – i takt med at der blev mere af Rigetta Klint, som holdt modeshows med  kollektioner i eget navn og åbnede sin egen tøjbutik.

Ægteskabet brast som en punkteret ballon. Til sidst rådede politiet Rigetta Klint, hendes nye ægtemand og de to børn til at pakke 150 flyttekasser, leje den største lastbil på markedet og køre ud af landet for at være i sikkerhed for eksmandens jalousi og mentale sygdom. Det blev til et rækkehus i Sigtuna – en naturskøn forstad 40 kilometer uden for Stockholm. Det var ikke nemt for børnene.

– Den tid hører hjemme i afdelingen for “sådan troede jeg ikke, mit liv skulle være”, så der har været alle mulige faser af sorg og fortvivlelse. Men nu er jeg landet i, at sådan var det dengang. Vi har to fantastiske børn sammen, men jeg har naturligvis ikke noget med ham at gøre i dag. Det har forstyrret mit liv for meget – og har gjort for ondt.

Stød og puf – og en åbenbaring 

Rigetta Klint har sagt nok om det dramatiske kapitel i sit og børnenes liv.

– Det er ikke en hemmelighed, men jeg er ikke dén historie. Jeg er alt muligt andet, siger hun og binder knude på emnet. Hun flyttede til Sverige som tøjdesigner med intentionen om at holde åbent i butikken i København. En lille indre stemme var dog begyndt at hviske, at livet som designer og købmand ikke var udfordrende nok.

– Da vi flyttede til Stockholm, fik jeg nogle forskellige stød og puf, som gjorde, at jeg tænkte ’pokker nej, nu rydder vi bordet og ser på, hvilke muligheder som er her’, fortæller Rigetta Klint.

Det blev begyndelsen til pr- og brandingbureauet Slowfashionhouse, som også var en webshop og et e-magasin, som hun opbyggede sammen med sin nye ægtemand. De produkter, som Rigetta Klint håndplukkede, stylede og fotograferede, blev vist frem i både britisk og franske Elle Decoration samt i tyske, hollandske, amerikanske og danske interiørmagasiner. Men hun skiltede ikke med, at hun stod bag kameraet.

– Jeg er ikke drevet af købmandskab – ikke for 25 øre, selv om jeg har handlet hele mit liv. Jeg er drevet af æstetik – en respekt for ting og sagers – og menneskers – iboende karakter. I dag er det skønt at være en Henrik Vibskov, der både laver teater og designer tøj. Men da jeg var i 30’erne, var man utroværdig som tøjdesigner, hvis man også tog billeder, så det sagde jeg ikke noget om. Jeg sagde heller ikke, at jeg skrev. Dengang kunne man ikke være “multi-skilled” og blive taget seriøst – der var kun plads til én faglighed. Det kan man slet ikke forklare unge mennesker i dag.

Sådan er det heldigvis ikke længere. Først blev Slowfashionhouse styret fra køkken-alrummet i rækkehuset i Sigtuna. Pludselig var Rigetta Klints hverdag lavpraktisk – fyldt med papkasser, lange arbejdsdage og ekspedition af varer, som skulle sendes ud til kunderne. Senere åbnede parret kontor og showroom i Stockholms centrum. Samtidig eksploderede nethandlen om ørerne på ægteparret.

– Vi blev for store til at være små – og for små til at være rigtigt store.

Samtidig ville Rigetta Klint gerne skilles fra den mand, som hun drev Slowfashionhouse sammen med.

– Vi var nødvendige for hinanden i 10 år, og så døde kærligheden en naturlig død. Man siger, at det er så nemt at blive skilt, men det er det ikke. Man er jo ordentlige mennesker, så man vrider det og tænker, at vi kan finde en vej. Men da jeg fyldte 50 år, tænkte jeg, at det her liv er ikke værdigt for nogen af os. Jeg er ikke ung mere, men jeg er for ung til at leve sammen med min bedste kammerat uden passion som kærester.

Energien hos Rigetta Klint og hendes daværende mand var for forskellig.

– Jeg kunne mærke, at jeg brugte for meget af den energi, som jeg ville fremad med, til at holde noget oppe, som egentlig var dødt. Jeg visnede ikke – der skal mere til at slå ukrudt ihjel, men min energi blev brugt forkert.

20 flyttekasser og en fletstol fra afrika 

Ved en tilfældighed tjekkede Rigetta Klint det svenske familiefirma Edblad ud. Firmaet havde købt dele af Rigetta Klints tøjkollektioner, lige da hun var landet i Sverige, men siden var det blevet et stort firma, som var knopskudt i mange retninger. En aften på besøg hos en veninde i København sendte hun en mail til Edblad-parret: ’Long time no see – kan vi bruge hinanden til noget, fordi jeg trænger til at prøve kræfter med en stor virksomhed?’.

’Den tid hører hjemme i afdelingen for “sådan troede jeg ikke, mit liv skulle være”, så der har været alle mulige faser af sorg og fortvivlelse’

Få minutter efter lå der svar i indboksen: ’Gud, mener du det? For det, som du laver i Slowfashionhouse, er det, som vi hele tiden taler om. Hvor meget af din tid må vi købe?’, stod der. I begyndelsen var Rigetta Klint ansat som freelance-brandingkonsulent på halv tid ved siden af Slowfashionhouse, men hurtigt fik hun selv den stilling, som hun anbefalede Edblad at slå op, som brandmanager på fuld tid. Rækkehuset, hvor hun til sidst boede alene, blev afhændet.

Rigetta Klint ville forsimple sit liv, bo enkelt og småt. Endnu en gang slog hendes puls i takt med tidsånden – hele “downsizing”-trenden. Oprydningen blev en renselsesproces, efter at Rigetta Klint besluttede sig for kun at tage 20 flyttekasser og en afrikansk fletstol med ind i den 50 kvm store lejlighed i Stockholm, hvor sønnen rykkede med. Datteren, der i dag er 22 år, var for længst flyttet til Paris og har siden slået rødder i København.

– Jeg tog det i runder. Først sorterede jeg alt det, som helt sikkert skulle væk. Så runder, hvor alle kunne komme og tage, hvad de havde lyst til – og så til sidst bunker med ’det her vil jeg have med’. Det tog enormt lang tid – et halvt år. Weekender, aftener og ferier. Der er mange lag i det, og jeg skulle rundt om det mange gange. Jeg havde enormt mange bøger, for vi bilder os jo ind, at det er et spejl af vores intellekt, siger Rigetta Klint.

Hun har også altid målt sig selv og sin kreativitet ved at have en kasse med spraylim. Og kasser med alt muligt andet.

– Men det behøver jeg jo ikke, for jeg spraylimer jo meget lidt ad gangen. Jeg kunne også dække et bord til 100 mennesker. Det er jo vældig dejligt at kunne, men måske ikke så nødvendigt.

De svenske naboer havde ikke stor interesse i at overtage den danske skønlitteratur, så en nytårsaften, mens Danmark lyttede til dronningens nytårstale, og Rigetta Klint festede i sit eget selskab for at gøre status over sit liv, kørte hun de sidste flyttekasser på genbrugspladsen. Nu stod alle møblerne og tingene ikke længere mellem hende og drømmen om en dag at flytte tilbage til København, når sønnen på 19 år fik studenterhuen sat på hovedet i sommeren 2016.

– Da jeg kom til Stockholm, var det meget vigtigt, at børnene kunne genkende sig selv i vores hjem. Men at køre de samme 150 flyttekasser tilbage til København gav jo ingen mening, vel?

LÆS OGSÅ: INTERVIEW | Bodil Jørgensen: "Jeg har fået en chance mere" 

København og ny kærlighed

Når hun i dag kigger på de ting, som overlevede sorteringsprocessen, er sandheden, at det er rene tilfældigheder: fagbøger, duge, stofservietter, puder, plaider, skeer i oliventræ og Kay Bojesens Grand Prix-bestik, som Rigetta Klint begyndte at samle på som 18-årig.

– Alt er båret af en stemning – hvad man tror om sit liv på det tidspunkt. Jeg kunne have valgt at tage en anden, tredje eller fjerde flyttekasse med – og det havde været lige så godt. Når man bliver skilt, går man ind i en transitfase af sit liv. Jeg vidste, at jeg ikke skulle etablere et nyt hjem i Stockholm. Det skulle bare fungere i en overgang og være nemt. Spise meget ude. Tage en kop kaffe på vej til jobbet i stedet for at bo i en forstad og have en lang transporttid.

Nu er der gået mere end de to år, som Rigetta Klint lovede Edblad-ægteparret at vie til deres virksomhed. Og hun har leveret fine resultater for forretningen og fået en masse erfaringer – ikke mindst på branding-fronten, fordi hun har fotograferet alle Edblads kampagner.

Rigetta Klint er ved at lære, at blåt er godt – af sin nyekæreste. – Jeg synes, det er sjovt at blive udfordret på, hvad der gør mig glad, lyder det fra æstetikeren.
Foto: Petra Kleis
Rigetta Klint er ved at lære, at blåt er godt – af sin nye
kæreste. – Jeg synes, det er sjovt at blive udfordret på, hvad der gør mig glad, lyder det fra æstetikeren.

– Jeg er ret passioneret, uanset om jeg er det ene, andet eller tredje sted. Det har aldrig været mit ego, som har drevet mig. Jeg er bedst til at skabe – jeg er drevet af processen. Ikke af skulderklap eller at se mit hjem i Elle Decoration eller mit tøj blive båret på catwalken.

Nu vender Rigetta Klint tilbage til København efter 10 år i Stockholm og til en hverdag med en ny kærlighed – en kunstinteresseret og musikalsk øjenkirurg, der er vild med stærke farver, hvilket hun synes er vidunderligt at gå på opdagelse i.

– Man må lære sig, at folk har det på forskellige måder. At det er forskellige ting, som gør os glade. Og jeg synes, at det er sjovt at blive udfordret på, hvad som gør mig glad. Min kæreste er glad for turkis og blå, som jeg aldrig har været glad for før, men det er jeg ved at lære. Det er det samme, som skete, da jeg tog jobbet hos Edblad. På mange måder ligner det mig – og på mange måder er det forskelligt. Det er en spændende udfordring – at forstå det, vride det og agere inden for det i respekt for det, som findes.

Fagligt vil Rigetta Klint fortsætte historien med at fotografere. Hun rykker ind i et kreativt fællesskab med mange yngre mennesker på et loft på Amager.

– Tiden er hele tiden til at flytte sig. Det er en glidende bevægelse. Design og butikkerne har været redskaber for mig. I dag ligger indflydelsen inden for design og mode i måden, man gestalter det på – ikke der, hvor man laver produkterne. Jeg vil have indflydelsen!

Rigetta Klint er bevidst om at indrette sit faglige liv, så hun kan skrue op og ned for intensiteten ud fra en bevidsthed om, at hun skal kunne holde sig aktiv i mange år fremover.

– Jeg er glad for min alder. Der er en stor gave i al den erfaring, som man har med sig. Så den kan jeg jo dårligt være vred på, og med erfaringerne følger naturligvis gråt hår og rynker. Det ville jo være ret mærkeligt at have 53 års erfaring i et glat ansigt – det går ikke. Man kan ikke tage den ene del af pakken uden at tage den anden halvdel.

LÆS OGSÅ: Ole Lynggaard | Guldets ’grand old man’ fylder 80

Læs mere om: