Velkommen i værkstedet hos Mille Kalsmose
Foto: Mathilde Schmidt
INTERVIEWS

Velkommen i værkstedet hos Mille Kalsmose

Kom med indenfor hos kunstner Mille Kalsmose, der blandt andet samarbejder med hjerneforskere i sin kunst, og har base i både København og New York.

Mille Kalsmose: Min kunst er en æstetisk måde at lære om verden på

Mille Kalsmose er uddannet fra UAB i Barcelona i 2009 og har i dag base i både København og New York, hvor hun bl.a. samarbejder med lydhealere og hjerneforskere for at nå til en større forståelse af vores indre processer.

Hvordan vil du beskrive din kunst?
Jeg arbejder i mange forskellige medier: skulpturelle objekter, collager, fotografi, video, lys og lyd, der ofte kommer til udtryk i totalinstallationer. Udgangspunktet for min kunst er identitet og relationen til os selv og til andre. Det, der binder mine værker sammen, er, at de er en slags ‘survival kits’, dvs. nye metoder til at være i verden på. Materialemæssigt er jeg optaget af det det organiske, taktile og feminine over for det stålfaste, maskinproducerede og maskuline, fx jern over for silke.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Hvad vakte din interesse for kunst?
Min mor havde sit eget atelier, så jeg voksede op med en drejebænk og et hus fyldt med forskellige materialer. Her kunne jeg sidde og forme og skabe alt fra perleplader til lerskulpturer ud fra allerede fastlagt mønstre.

Hvad inspirerer dig?
Alt, der handler om indre processer. Forskere, der er skarpe på deres felt inden for det indre liv og nye teknologier som fx hjerneforskning, lyd og lydhealing, som jeg inddrager i mine værker. Den danske forfatter og filosof Ole Fogh Kirkeby er også en stor inspirationskilde.

LÆS OGSÅ: Nyt IN | Smugkig i det nye januar-nummer

Hvordan er din kreative proces?
Jeg er altid i proces og bygger videre på mit seneste værk – dvs. det, som jeg har lært om mig selv og om verden, hvilket giver en klar udvikling i mit arbejde. Det manifesterer sig på forskellige måder og udvikler sig ofte undervejs i en anden retning, end jeg først havde tænkt, fordi jeg prøver at holde mig åben for min intuition og for det, som opstår i processen.

Hvad vil du med din kunst?
Min kunst er en æstetisk måde at lære om verden på i stedet for en teoretisk eller tænkt. Personligt vil jeg gerne have adgang til mere viden om verden og min indre karriere, samtidig med at jeg inspirerer til, at der er flere måder at være i verden på. Fx hvordan man kan indgå i relationer på andre måder end de konventionelle måder. Derfor indgår mit arbejde også i flere psykologibøger.

Se mere på Instagram: @millekalsmose

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER