Viola Davis interview, modemagasinet IN
Foto: Getty Images
INTERVIEWS

Viola Davis | Den lille fattige pige, der drømte stort

Viola Davis’ barndom var præget af frygt, fattigdom og rotter, der bed hovederne af hendes dukker. I dag er livet noget anderledes for den 53-årige Oscar-vinder. Men den lille pige, hun var engang, lever videre inden i stjernen, som er med til at udfordre stereoytyper og fordomme i Hollywood.

Blå Bog: Viola Davis

  • Født den 11. august 1965 i South Carolina.
  • Uddannet skuespiller på bl.a. den prestigefulde Juilliard School i New York.
  • Fik sit helt store gennembrud i filmen ‘Doubt’ i 2008, men havde inden da medvirket i et hav af film og tv-serier.
  • Siden har hun været med i bl.a. ‘Niceville’, ‘Spis, bed, elsk’, ‘Ekstremt højt og utrolig tæt på’ og tv-serien ‘How to Get Away with Murder’, som hun har vundet en Emmy for.
  • ‘Fences’, som hun vandt en Oscar for i februar, har ikke nogen dansk premieredato.
  • Hun har også en flot teaterkarriere bag sig og har bl.a. vundet to Tony Awards, teatrets svar på Oscar.
  • Viola Davis er gift med Julius Tennon og mor til datteren Genesis.

Meryl Streep og Viola Davis har været veninder, siden de indspillede ’Doubt’ sammen, og Streep var med, da Davis fik sin stjerne på Hollywoods Walk of Fame.

Se flere billeder fra Viola Davis' succesfulde karriere nederst i galleriet

Viola Davis var ikke pigen, der drømte om at vinde en Oscar. Hun stod aldrig foran spejlet derhjemme, mens hun med en hårbørste som mikrofon lod, som om hun holdt sit livs store tale med en guldstatuette i hånden. Det var aldrig det, det handlede om for hende. Hun ville bare være skuespiller. Hendes forbilleder var store teaterskuespillere i USA som Colleen Dewhurst og Jane Alexander, og hun ville være ligesom dem og få publikum til at elske hende så meget, at de kastede roser på scenen efter hendes optræden.

Se Viola Davis' smukke kjole fra den røde løber

Det var drømmen – efter hun havde prøvet det en gang i skolen. Der havde et par tilskuere kastet blomster op til hende, efter hun havde fremført en monolog, og hun mærkede suset i maven og tænkte ‘oh wauw’. Men at hun senere skulle blive den eneste sorte skuespillerinde, der har vundet både en Emmy, en Tony og en Oscar – det havde hun hverken drømt om eller regnet med.

Så da hun i slutningen af februar stod med Oscar-statuetten som belønning for sin præstation i ‘Fences’, var hun rørt. Rørt, men nogenlunde fattet.

– Jeg tager det helt roligt. Jeg skal hjem og spise ‘mac and cheese’, og så skal jeg vaske min datters hår i morgen aften. Men det er første gang i mit liv, at jeg kan træde et skridt tilbage – og nu skal jeg passe på, at jeg ikke begynder at græde! – og se på mit liv med forundring. Jeg voksede op i fattigdom. Jeg voksede op i en lejlighed med rotter, og jeg drømte altid om at blive til noget. Jeg ville bare være god til noget. Jeg drømte stort og håbede på, at det, jeg drømte om, kunne lade sig gøre. Og det kunne det. Hvem skulle have troet det?

Denzels kone i to omgange

Vi spoler tiden tilbage til et par måneder før Oscar-festen. IN møder Viola Davis i Beverly Hills for at tale om rollen som Rose Maxsom i ‘Fences’. Som hun tidligere har spillet på teatret – også over for Denzel Washington. Det var ham, der fik ideen til at overføre historien til film, og ham, der hyrede Viola Davis til at spille rollen som Rose – igen.

Filmen foregår i Pittsburgh i 1950’erne, og de to stjerner spiller et par, hvis ægteskab begynder at gå i opløsning, bl.a. pga. hans affære med en anden kvinde. Der er flere meget dramatiske scener mellem mand og kone, og Denzel Washington, der også har instrueret filmen, opfordrede Viola Davis til at give den hele armen.

– Når der er noget, der ikke virker oprigtigt, så stoppede han mig, siger Viola Davis.

– Så sagde han ‘hvad laver du?’, og jeg svarede, at jeg optrådte for kameraet – og at jeg forsøgte at gøre det ‘minimalistisk’, hvortil han svarede, at han ville have det ‘stort’ At han ville have min optræden skulle være så stor som muligt. Så vi tog scenen om igen, og jeg gjorde det så stort, jeg kunne, og tænkte bagefter, at livet jo heller ikke er så lille endda.

Viola Davis er slået igennem i en forholdsvis sen alder. Her ses blot få udklip fra hendes karriere.

Se flere billeder fra Viola Davis' succesfulde karriere nederst i galleriet

Selv om hun i dag er skuespiller med et alenlangt film-cv og den fineste filmpris stående hjemme på kaminhylden, er det stadig teatret – stedet, hvor publikum kan smide med røde roser – hendes hjerte banker for.

Her handler det om arbejdet og ikke alt det, der foregår udenom, som er en del af en skuespillers lod i Hollywood. På teatret handler det ikke om sexappeal, designerkjoler eller selvpromovering – her kan man koncentrere sig om at gøre sit arbejde. 

– Man går ind i en mørk teatersal og øver i otte timer seks dage om ugen. Her handler det om arbejdet, og det er her, jeg har det bedst. Det handler om at skulle projektere menneskelighed hele vejen fra første række til sidste række, og det er en kunstform. Der er mange, der ikke mener, at skuespil er en kunstform, men hvis man kigger på mennesker, der gør det virkelig godt, kan man se, hvad kombinationen af teknik og en enorm menneskelig kapacitet kan udrette. Det er ikke atomfysik, men det er en kunstform, siger Viola Davis.

Oscar i godt selskab

Et interview er selvfølgelig del af hele cirkusset omkring en ny film. Og Viola Davis er da også stylet og makeuppet på Hollywood-maner, da IN sidder over for hende. Hun er klædt i en smuk kjole fra Alexander McQueen, og den 51-årige skuespillerinde ser nu ud til at føle sig ret godt tilpas i denne verden – langt fra de skrå brædder – også.

Hun indledte sin karriere på tv og film i 1990’erne, men slog først for alvor igennem i 2008, da hun spillede over for Meryl Streep i filmen ‘Doubt’, som gav hende den første Oscar-nominering. Siden fik hun en til nominering for sin rolle som sort tjenestepige i de amerikanske sydstater i ‘Niceville’, før hun kunne skrive under på, at ‘alle gode gange tre’, da hun endelig vandt for ‘Fences’ i år.

Og hendes Oscar-statuette står ikke og glaner alene derhjemme – den er i fint selskab.

LÆS OGSÅ: Downton-Abbey-filmen får premieredato 

Ud over den Tony – den teaterpris, hun vandt for ‘Fences’ i 2010 – har hun også vundet bl.a. en Emmy for rollen som hårdkogt advokat og lærer i succes-tv-serien ‘How to Get Away With Murder’. Figuren Annalise Keating har skabt meget røre pga. sin kontante, umoralske og seksuelt aktive facon.

– Jeg har studeret på næsten alle teaterskoler, der findes. Det har lært mig, at man skal turde tage chancer, og man skal turde at fejle. Man skal gøre ting, der får folk op på mærkerne. Folk har haft det alt for fint med at se en 51-årig mørk kvinde med store bryster og brede hofter, som er i køkkenet eller bærer rundt på andre folks børn. Nu skal vi omdefineres. Og derfor elsker jeg Annalise, forklarer hun om sit tv-alter ego.

Og Viola Davis er selv med til at skabe nye vilkår og muligheder for sig selv og sine kolleger. I 2011 oprettede hun sit eget produktionsselskab, JuVee, og hun er blandt producerne på ‘How to Get Away With Murder’, hvilket betyder, at hun har mere at skulle have sagt – også i forbindelse med sin egen rolle.

– Jeg elsker Annalise, siger Viola Davis med begejstring.

– Jeg elsker, at hun er alkoholiker. Jeg els-ker, at hun ikke er sympatisk, men at hun samtidig er så sårbar. Jeg elsker, at hun ikke har struktur på sit liv. Jeg elsker, at hun er som en stor orkan, der ikke kan stoppes. Jeg elsker det hele, og nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg elsker det: Det er, fordi jeg er 51. Jeg er en sort kvinde – og jeg har haft alt for mange forklæder på i min karriere, siger hun og fortsætter:

– Jeg elsker min hud. Jeg elsker min farve. Jeg elsker min stemme. Jeg elsker min historie. Jeg elsker måske ikke lige altid at skulle tale på vegne af alle, men sådan må det være. Men nu hvor jeg er 51 – så elsker jeg på sin vis også mig selv.

Rotter bed hovedet af dukkerne

Sådan har det ikke altid været. Viola Davis fik ikke nogen nem start på livet. Hendes forældre blev gift, da hendes mor var 15, og faren var 21. Hun var den femte af seks børn og kom til verden i et skur på en gammel plantage i nærheden af den lille by St. Matthews i South Carolina. Familien flyttede kort efter til Rhode Island i håb om et bedre liv. Men flokken flyttede ind i ussel bygning, hvor der var så mange rotter, at Viola Davis’ dukker ofte fik hovederne bidt af, og indimellem var der hverken varme eller elektricitet.

I dag er hendes liv meget anderledes. Hun mangler ikke varme og elektricitet – eller succes, anerkendelse og penge.

– Jeg elsker ikke penge, men jeg kan godt lide at have penge, siger Viola Davis, der bor i en stor villa sammen med sin mand, Julius, og deres femårige datter, Genesis, i bydelen Toluca Lake i Los Angeles.

– Penge giver mig tryghed og muligheder. Jeg ved alt om, hvad det vil sige ikke at have muligheder. Når man er fattig ... begynder hun, før hun kommer ud af et lille sidespor:

– ... og når jeg siger fattig, så mener jeg ikke arbejderklasse eller middelklasse, jeg mener fattig! Så fattig, at man ikke har råd til mad eller sko. Man har ingenting. Man har ingen valgmuligheder. Man har ikke noget valg i forhold til at komme fra A til B – for man går. Jeg kunne ikke vælge, om min mor skulle køre mig, eller om jeg skulle tage bussen. Jeg måtte gå. Jeg havde ikke noget valg. Når der ikke er mad i køleskabet, kan man ikke vælge mellem pasta og ris og en burrito, for der er ikke noget at vælge imellem. Derfor handler penge for mig om at have et valg, fortæller hun.

Den lille Viola oplevede, at familien blev smidt på gaden, fordi de ikke kunne betale husleje. Hendes far var alkoholiker og voldelig over for hendes mor. Hun følte sig aldrig rolig – hun var hele tiden nervøs. Hun kunne ikke koncentrere sig i skolen, for hun var aldrig sikker på, hvordan det vil være at komme hjem den dag.

Viola Davis med årets Oscarvindere. Til højre med ægtemanden Julius Tennon.

Se flere billeder fra Viola Davis' succesfulde karriere nederst i galleriet

Men der var højdepunkter. Et af dem var da Viola Davis var omkring ni år og oplevede den sorte skuespillerinde

Cicely Tyson i filmen ‘The Autobiography of Miss Jane Pittman’, der handler om en ung slavepige i slutningen af borgerkrigen i USA. Den gjorde så stort indtryk, at den lille pige begyndte at drømme om at blive skuespillerinde.

– Jeg husker det så tydeligt, fordi det var den lejlighed med rotterne. Vi havde ingen elektricitet og måtte føre ledninger ind gennem en anden lejlighed for at kunne se tv. Der var ingen varme, og vi sad der foran fjernsynet med sølvpapir om antennen og så ‘The Autobiography of Miss Jane Pittman’. Så midt i al den lidelse og håbløshed, kom der noget smukt ud af det, husker Viola Davis.

En ret pæn fodboldspiller

Viola Davis mødte sin mand, da hun var 34 år. Hun fortæller, at hun havde bedt til Gud om at finde en mand, for hun følte sig meget alene i Los Angeles. Tre uger efter mødte hun Julius Tennon i en frokostkø under optagelserne til ‘City of Angels’, som de begge var med i. Han havde hørt hende klage over, at hun ikke kendte en sjæl i den store by, og han tilbød at tage hende med til Santa Monica Pier og se den smukke udsigt over Stillehavet. Han gav hende sit visitkort.

– Jeg tænkte, at han var nuttet. Han var tidligere fodboldspiller og ret pæn. Så jeg ringede til ham en måned senere, og det var det. Vi har været sammen lige siden, husker Oscar-vinderen.

Det vendte op og ned på hendes liv, at hun mødte Julius Tennon. Fra den ene dag til den anden var den utryghed, hun havde levet med hele sit liv, væk. Hun var ikke længere ensom i Los Angeles, og hendes angst for at tage skridtet fra teater til tv og film var væk. Hun følte sig med et tryg ved og positiv over for fremtiden.

Og det er hun stadig. Men i en alder af 53, gift, mor og Oscar-vinder har hun også stadig kontakt til den lille, urolige pige, hun var engang.

– Jeg er stadig den samme, siger Viola Davis bestemt med et fast blik i de intelligente øjne.

– Den fattige pige er stadig i mig, og jeg prøver at holde fast i hende, så godt jeg kan. Hun gør, at jeg beholder begge ben på jorden. For det var hende, der havde en vision. Det var hende, der havde håb og lidenskab – der var noget spektakulært over den pige. Hende kan jeg ikke bare sparke væk.

Se flere billeder fra Viola Davis' succesfulde karriere her i galleriet:

Viola Davis' succesfulde karriere

LÆS OGSÅ: Emma Stone: Styrken ligger i det sky og sårbare