INTERVIEWS

ZLATAN | Meget mere end en fodboldspiller

I dag har dokumentarfilmen ‘Den unge Zlatan’ premiere i de danske biografer. Filmen portrætterer den svenske fodboldstjerne med optagelser fra før, han blev kendt. Men hvorfor skal du interessere dig for Zlatan Ibrahimovic? IN har svaret.

“Umulig ikke at forelske sig i.” Lørdagens Politiken var ikke i tvivl med fire ud af seks stjerner til den nye Zlatan-dokumentar ‘Den unge Zlatan’, der har premiere i dag i de danske biografer. Den er et mustsee.

LÆS OGSÅ: Stjernernes yndlingsfotograf udstiller i København

Filmen er en god blanding af nyere klips, fodboldscener og optagelser fra tiden, hvor Zlatan var ung - og dermed også inden han blev kendt, pressesky og, hvad nogle vil kalde, arrogant. Det er altså et meget ærligt portræt, filmen tegner af Zlatan.

Men hvorfor interessere sig for Zlatan Ibrahimovic, tænker du måske? Du har måske aldrig set en fodboldkamp til ende, hader at få græs på tøjet og har været boldspasser siden folkeskolen. Ligesom undertegnede, så jeg forstår.

Zlatan Ibrahimovics historie er universelt god. End of story. Den er the American Dream. Den er Jay Gatsby møder Aladin møder Arnold Schwarzenegger. Zlatan Ibrahimovics liv er fattigdom, ghettoliv og lømmel gone superhelt, millionær og svensk nationalklenodie.

Vi - alle os, der ikke kerer os en hujende fis om fodbold - lærte for alvor historien at kende, da den anerkendte journalist og forfatter David Lagercrantz i tæt samarbejde med Zlatan himself skrev biografien ‘Jeg er Zlatan’, der blev en bestseller verden over og - igen i Politiken - høstede fem ud af seks stjerner i anmeldelsen.

LÆS OGSÅ: INTERVIEW | Danmarks første kvindelige fodbolddommer i herreliga

Bogen ‘Jeg er Zlatan’ er et mesterværk. Forfatteren David Lagercrantz’ sprog lever, griber og efterlader dig stakåndet på den gode måde, mens Zlatan Ibrahimovics personlige historie fascinerer, fanger og inspirerer dig. Tag det fra en fan: Den er et mustread - også for fodbold-uinteresseret dig, hvis du altså holder af god litteratur.

For nylig lancerede Zlatan to parfumer, en til herrer, en til damer, og på mandag lander hans sportsbrand ‘A-Z’ online på hjemmesiden a-z.com. Der er gang i ham, især nu hvor han har afsluttet sin tid i den franske storklub Paris Saint-Germain F.C.

Filmen kommer altså på et spændende tidspunkt i Zlatans karriere. For hvad skal han nu? Gå all in på de ikke-sportslige aktiviteter à la Beckham med parfumer, undertøj og andet merchandise? Eller videre til en ny klub? Nok en god blanding af begge dele, for rygtet går, at han skal spille for Manchester United.

Book billetter til dokumentarfilmen ‘Den unge Zlatan’ HER

Læs mere om: