All Over Press
REJSER

3 tip til hvordan du undgår feriemareridtet

INs livscoach Lone Eriksen guider til, hvordan du undgår, at din ferieopsparing bliver brugt til at finansiere et feriedrama.

Sommerferien er for mange en stor post i økonomien og pengene står nu på kontoen med det ene formål at give dig og familien den tiltrængte ferie og det samvær, der i en travl familie ikke er så meget af.

Allerede i bilen sydpå, i lufthavnen eller på færgen på vej mod nye destinationer begynder det at gå galt. En eller flere af familien begynder at surmule over, at der ikke er tid nok i den toldfrie butik, og at der ikke kan købes mere, at der skal spises madpakker i stedet for at sidde i restauranten og nyde en lækker brunch, eller at der er for langt mellem pauserne ned gennem den tyske motorvejsjungle.

LÆS OGSÅ: Mit klædeskab: Barbara Husted Werner

Ferieparadis eller ferierædsel?

Hver deltager sidder  med sit eget ”landkort” over, hvordan ferien skal udfolde sig i løbet af de næste to-tre uger. Resultatet af det er at der måske allerede meget tidligt i ferien udvikler sig store diskussioner og surhed over at de forskellige behov ikke imødekommes.

Hver person sit landkort, sine forventninger - og derfor ender jeres ferie tit i surmuleri, skænderier og længsel efter arbejdspladsen og de ”stille” omgivelser, hvor du kan slappe af.

Sådan undgår du, at din ferieopsparing bliver brugt til at finansiere et familiedrama:

  1. Udstik rammerne. Hvis det er dig, der finansierer ferien, så forklar, hvor turen går hen, hvilke omstændigheder det foregår under, hvor mange penge der er sat af til ferien etc.
  2. Involvér hver deltager og find ud af, hvordan deres ”ferielandkort” ser ud. Gør dem klart, at de ikke kan få opfyldt alle ønsker, men at det tilstræbes, at alle får opfyldt nogle af deres ønsker.
  3. Forsøg at opnå enighed om, hvordan feriepengene skal fordeles - skal der spises på restaurant hver dag, skal der shoppes og hvor mange penge er der til det etc.?

Vil du have mere af Lone Eriksen kan du besøge hendes website HER.

Versemann Photography

LÆS OGSÅ: 3 tips til solkysset hud