REJSER

5 gode apps til ferien

Fyld din smartphone med rejsevenlige apps, så du slipper for at pakke tasken med kort, guidebog og parlør. Vi giver dig her de 5 bedste apps til din sommerferie.

Apps på din telefon gør det nemmere og sjovere at rejse og holde ferie. De små programmer hjælper dig nemlig med at finde vej i udlandet, guider dig til økologiske spisesteder eller tipper om en lokal gårdbutik, når du holder ferie i Danmark. Så slipper du for at pakke tasken med kort, guidebog og parlør!

Få 5 tips til din storbyferie

Her får du de 5 bedste apps til ferien:

* Find gårdbutik
(Gratis)
Hvad enten du holder ferie derhjemme, eller den står på Danmarksturné, er Find gårdbutik et godt bekendtskab. App'en guider dig til de bedste gårdbutikker i Danmark, hvor du kan opleve, smage og købe kvalitetsprodukter. Hver gårdbutik frister med en lille beskrivelse med kort og praktisk info.

Læs også: Din guide til street food på Papirøen

* Maps with me
(Gratis)
Slip for det krøllede fold ud-kort over feriedestinationen med Maps with me. Du skal blot downloade kortet hjemmefra, og så har du redningen lige ved hånden, når du har brug for det og skal finde vej. På den måde bruger du kortet offline - helt gratis.

* Økologisk Landsforening
(Gratis)
Økologisk Landsforening hylder den økologiske madglæde med en brugervenlig app, som er fyldt med det røde Ø-mærke og god samvittighed. Du klikker på Danmarkskortet og vælger, om du vil have vist f.eks. økologiske restauranter eller hoteller. Og vupti, så får du serveret en liste med vejviser og info om stedet.

* Rejseparlør
(Gratis)
Se og hør de mest brugte sætninger på 22 forskellige sprog med Rejseparlør, der er en nyttig sproghjælper, uanset hvor ferien går hen. Den smarte rejseparlør er inddelt i 31 temaer, så du både får et overblik over almindelige spørgsmål på rejsen og særlige gloser til f.eks. indkvartering, restaurantbesøg og sightseeing.

* Børn i byen
(Gratis)
Shop, spis, oplev og leg. Børn i byen giver dig et udvalg i børnehøjde, når sommerferien skal bruges sammen med de mindste. I den børnevenlige app kan du også zappe forbi kalenderen, hvor der er sidevis af sommerferiesjov. En app til glæde for både store og små!

Her er 20 lækre opskrifter til din picnic

Læs mere om: