Pak din kuffert rigtigt
Foto: AOP
REJSER

6 tips til at pakke den perfekte kuffert

De fleste af os kvinder har nok en tendens til at overpakke. Vi slæber ting med os på ferie, som aldrig kommer i brug … Få seks tips til din pakning, der gør det en smule lettere at pakke til ferien.

Vi har nok alle prøvet det på en ferie, enten at glemme ting derhjemme, eller i den modsatte grøft, at slæbe ting og sager med i kufferten, der ikke engang bliver pakket ud på vores ferie. Formlen til at pakke en kuffert uden at føle at der mangler noget, eller at der er for meget, kan være uoverskuelig, men bestemt ikke umulig. Her er seks råd du kan følge når kufferten til ferien skal pakkes…

1. Lav en liste! En udførlig en af slagsen. Hav din destination i tankerne og husk at du kun er væk i en begrænset periode (med andre ord, hvor mange sæt badetøj og par sandaler får du realistisk set brug for?).

2. Minimer dine basis-items. To T-shirts, en tanktop og en enkelt lamgærmet bør være mere end rigeligt. Tager du en varm trøje med er det en god ide, at have den med i flyveren. Både på grund af flyets aircondition og for at spare plads i din kuffert.

Ekstra tip! Pak kjoler, i stedet for todelte sæt.

3. Pak kun det undertøj og de par strømper du reelt kommer til at bruge på turen. Nattøj er måske ikke nødvendigt, og hvis det er, så tænk let og luftigt. En todelt pyjamas er nok ikke nødvendig på Bali?

LÆS OGSÅ: Her skal du rejse hen i 2018

4 Hold dig til max to par sko! Gerne kun et enkelt par, der både er pæne og behagelige. Har I planlagt noget formelt en aften, skal der naturligvis være plads til et par stiletter.

5. Pak toiletsager i rejsestørrelser. De fleste mærker laves i rejseversioner og ellers kan man selv købe små beholdere, på apoteket eller hos Matas.

6. Vi har tendens til at pakke lidt for mange accessories, men realistisk set, er et enkelt tørklæde, et par smukke øreringe og måske en halskæde rigeligt. Og tænk, hvis du har de rette accessories med behøver du slet ikke et decideret aften outfit. De rette accessories og en læbestift kan snildt peppe en hverdagskjole op (særligt med en lækker sommerglød i huden og saltvandshår)

LÆS OGSÅ: Vinterferie 2018 - her skal du rejse hen

Kilde: realsimple.com