Hvad har du i kufferten, Charlotte Lynggaard?
Foto: Jette Vesterager, Jens Rosenfeldt, PR, Getty Images
REJSER

Hvad har du i kufferten, Charlotte Lynggaard?

Charlotte Lynggaard er smykkedesigner hos Ole Lynggard Copenhagen. Se, hvad hun har pakket i sin feriekuffert denne sommer.

Charlotte Lynggaard pakker kufferten

Hvor går din sommerferie hen i år?
Vi skal sandsynligvis til Grækenland. Jeg elsker den danske sommer, men vi rejser som regel et solsikkert sted hen en del af ferien. Min mand og jeg vil gerne isolere familien lidt, så vi har bedre tid til at være sammen.

LÆS OGSÅ: MIN BOLIG | Charlotte Lynggaard

Hvad er dit bedste sommerferieminde?
Mine bedste sommerminder er uden tvivl fra sommerhus i Nordsjælland. Det er vidunderligt, når det lykkes, at hele vores store familie er samlet – min mand og jeg med vores tre børn, min bror og svigerinde med fire børn og endelig mine forældre. Børnene sover i et enormt 20-personers telt i haven, og vi laver skudefulde af mad. Det er minder om latter og leg og om lange, lyse danske sommernætter.

Hvad er de tre vigtigste items, du pakker i kufferten?
Jeg rejser aldrig nogen steder uden min hovedpude. Fremmede puder fungerer ikke så godt, og der er jo ingen grund til at modarbejde den afslapning, som det hele handler om. Jeg har også altid min notesbog med mig, uanset om jeg er på ferie eller ej. Når først nye kreative tanker og ideer begynder at summe, er det med at få dem ned på papir. Det er også meget vigtigt, at jeg får pakket en bredskygget sommerhat.

Hvordan slapper du bedst af, når du holder sommerferie?
Ved at lave så lidt som muligt. En god ferie handler om hygge med familien, om lange dage med snak om alt og ingenting, madlavning i timevis, gode bøger og høj himmel. Jeg er meget energisk af natur, så jeg skal virkelig øve mig i at komme ned i gear.

Tag et kig i Charlotte Lynggaards feriekuffert her i galleriet:

Charlotte Lynggaards feriekuffert

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER