Mallorca Villa, Spanien
REJSER

Lyserødt ferie-paradis på Mallorca

Vil du bo ekstra lækkert, når turen går til Mallorca, så har vi fundet den perfekte feriebolig til dig. Den er luksuriøs, stilet og ikke mindst lyserød.

Gemt mellem en plantage af mandeltræer finder du ferieboligen Mallorca Villa.

Et lyserødt pragteksemplar af en feriebolig, der ligger i Santanyi i den sydlige del af Mallorca. Midt ude i ingenting.

Luksusbolig på Mallorca

Lejer du ferieparadiset på over 500 m2, får du 5 værelser og 4 badeværelser, så det er oplagt, hvis I er en større familie eller vennegruppe afsted.

I det store køkken-alrum er der mulighed for at lave middag til hele flokken. Efter middagen kan I fra spiseafdelingen gå direkte ud på terrassen, der blandt andet byder på en 30 meter lang infinity pool.

SE OGSÅ: Det skal du spise i Budapest!

Mallorca Villa, Spanien

Det er designduoen John Pawson og Claudio Silvestrin, der har tegnet villaen. De har blandt andet designet butikker for Calvin Klein og Giorgio Armani.

Mallorca Villa, Spanien

Villa Mallorca er stor i størrelsen, men minimalistisk i udtrykket. Selvom ferieboligen er moderne, har arkitekterne beholdt de klassiske soltørrede mursten.

Mallorca Villa, Spanien

Den 30 meter infinity pool er nærmest et kunstværk i sig selv.

Mallorca Villa, Spanien

Villaen har selvfølgelig også sin egen tennisbane.

Mallorca Villa, Spanien

De danske Y-stole pynter smukt i den mallorcanske villa. Her smelter inde og ude sammen, da du kan gå direkte fra spisepladsen ud til poolen.

Mallorca Villa, Spanien

Under infinity poolen er der en børnevenlig pool med et både dekorativt og underholdende vandfald.

Mallorca Villa, Spanien

Villaen har både en tagterrasse og en stor terrasse, der går hele vejen rundt om huset.

Mallorca Villa, Spanien

Der kan være i alt 11 gæster i den lyserøde feriebolig.

Mallorca Villa, Spanien

Du er garanteret fred og ro, mens du holder ferie i villaen. Den er nemlig omgivet af 4000 m2 øde grund.

Mallorca Villa, Spanien

Det koster omkring 30.000-60.000 kr. at leje ferieboligen i en uge. Prisen afhænger af sæson.

SE OGSÅ: 13 ting du skal se i hemmelige Torino

Du kan læse mere om Mallorca Villa hos BoutiqueHomes HER.

Læs mere om: