AOP
REJSER

Must-Sees i Berlin

IN giver dig her en insiderguide til alt det nye, du kan opleve i Berlin - inden for mad, design og mode.

Det er svært at være i Berlin uden at se tilbage på historien bag Muren indtil 1989. Hverdagslivet gengives i tableauer på DDR Museum på Karl Liebknecht-Strasse og Museum in der Kulturbrauerei på Knaackstrasse med rekvisitter fra hverdagen, ikke overraskende i brune, mosgrønne og orange farver.

Ved Bernauer Strasse station bliver historien levende med gavlmalerier af berømte begivenheder og en symbolsk mur af rustne jernrør.

AOP

Bernauer Strasse. AOP

Hackesche Höfe fra 1906 er et kompleks af otte sammenhængende gårde bygget i jugendstil. Nogle af bygningerne har de flotteste udsmykninger med stuk og farvede kakler og er en seværdighed i sig selv. Stedet er, siden en omfattende renovering for små tyve år siden, blevet populært galleri- og butiksområde. De smukke bygninger ligger lige ved siden af Hakescher Markt, som efter genforeningen især tiltrækker cafégæster og natteravne pga. sin udeservering.

LÆS OGSÅ: INsiders guide til Stockholm

Selv om Helmut Newtons fotografier er fra sidste halvdel af det 20.århundrede, minder hans sort-hvide motiver om den dekadence og livsappetit, som Berlin summede af før 2.verdenskrig. De er udstillet permanent i Helmut Newton Foundation, Jebenstrasse 2, hvor man også finder mange private ting samlet på hans genskabte kontor.

Det legendariske stormagasin KaDeWe (Kaufhaus des Westen) blev grundlagt i 1905 efter tegninger af den berømte arkitekt Emil Schaudt.  Størstedelen af bygningen blev ødelagt af bomber under 2. verdenskrig, og genåbnede først i 1950 som symbol på det økonomiske boom og det vestlige Berlins materielle rigdom. Med sine 60.000 kvm er det Europas største, og bygningen i sig selv er imponerende.

AOP

KaDeWe, Elsebeth Mouritzen, Nils Hasenau, PR og VisitBerlin.com

Asisi Panorama på Friedrichstrasse, overfor det berømte Checkpoint Charlie, skildrer, på et 900 m2 maleri, de andres liv gennem den livagtige, men trøstesløse udsigt fra en lejlighed i vest, ud over dødszonen ved Sebastianstrasse.

Potsdamer Platz er centrum af Berlin nu og symbol på genforeningen i 1990 med monumentalt modernistisk byggeri. Lige ved U-stationen er der regelmæssigt markeder. Går man mod nord til Cora-Berliner Strasse, kan man se det nye Holocaust mindesmærke, og går man mod vest ad Postdamer Strasse, kommer man til det store kompleks, Kulturforum, som har museer, koncertsale og stadsbibliotek.

LÆS OGSÅ: INsiders guide til Washington

Her skal du shopppe

Det nye sort

Berlin er indbegrebet af vintage, retro og genbrugstøj. Der er butikker i alle kvarterer og prislag. Das Neue Schwarz sigter højt med designernavne som bl.a. Isabel Marant, YSL, Martin Margiela og Vivienne Westwood, med tilsvarende høje priser.

Das Neue Schwartz, Mulackstrasse 37. 

Lidt til hjemmet

Designvarehuset Stilwerk, med 60 moderne interiør-mærker, deler adresse med det nostalgiske varehus Zeitlos, der specialiserer sig i originale restaurerede art deco- og Bauhaus-ting. Udover møbler, er der i begge butikker også lamper og småting, som kan gå med i håndbagagen. 

AOP

Stilwerk. AOP

Tea time

Paper and Tea er den skønneste specialbutik for te-afficionados. Her er udvalgte sorte, hvide, grønne og røde teer, samt alskens tilbehør til det hjemlige ritual. Man kan også finde gave-idéer i den lille afdeling for håndlavede papirvarer - som kort, notesbøger og kalendere.

Paper and Tea, Alte Schönhauser Strasse 50. 

Her skal du bo

Hipt til prisen

Hotel Indigo er som skåret ud af et trendy boligmagasin, fra man kommer ind til receptionen i marmor og neon, til man lukker døren efter sig i de minimalistiske dobbeltværelser.

Her er fokus på moderne design - klædt i hippe interiør-kulører som gul, aubergine, støvrosa og mokka, tilsat robuste, mørke træsorter. De heldigste kan nyde en selvbrygget kaffe, med udsigt til Alexanderplatz og Fernsehturm, men ellers er det et hotel man vælger for at kunne komme tæt på byens puls.

Hotel Indigo Berlin Alexanderplatz, Bernhard-Weiss Strasse 5. 

LÆS MERE: Pakkeguide: Pak kufferten rigtigt når du rejser

 

Læs mere om: