SMART LIVING

10 tips: Sådan får du det bedste ud af at arbejde hjemmefra

Med regeringens omfattende corona-udspil, der kom ud onsdag aften, opfordres de fleste af os nu til at arbejde hjemmefra de kommende uger. Men hvordan gør du lige det mest effektivt? Se her, hvordan du med enkle tips får mest ud af dit hjemmekontor.

Måske er du også én af de mange danskere, der er blevet bedt om at arbejde hjemmefra de kommende uger for at forhindre smitten af coronavirus i at brede sig. Men hvordan får du mest ud af de næste 14 dage, når du pludselig selv skal sætte scenen for din hverdag? At arbejde hjemmefra har mange fordele, såsom at arbejde i pyjamas med fedtet hår, men det kan også blive en udfordring at være så isoleret, så der er god grund til at systematisere din hverdag.

Vogue.com har listet en række ting, der er god inspiration, hvis du vil have mest muligt ud af dit hjemmekontor. Det er:

1.     Kom ud af fjerene

Start hver morgen med at rede din seng, så du ikke fristes til at hoppe tilbage under dynerne.

2.     Aktiv start

Man kan hurtigt blive sløv af at arbejde hjemmefra. Brug tiden om morgenen, som du normalt bruger på transport til arbejdet, på at lave lidt aktivt. Vi anbefaler Karen Pallisgaards yogavideoer, som du kan finde på Hverdagsyogas YouTube-kanal, eller en frisk gåtur – forudsat at du ikke er i karantæne.

LÆS OGSÅ: 8 gadgets til mental sundhed 

3. Gå i bad og tag rent tøj på

Det kan synes helt åbenlyst, men du vil blive overrasket over, hvor let det er at overbevise sig selv om, at det er bedre bare at hoppe direkte i arbejdet og springe den friske skyller over.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

4. Skab dit eget kontor

Det kan være svært at koncentrere sig med både mand og børn hjemme, mens du arbejder. Afgræns et rum eller område, som er dit, og aftal et tidsrum med din partner, som er dit til at arbejde i.

5. Lav en prioriteret liste

Start din arbejdsdag med at lave en kort, realistisk to-do liste i prioriteret rækkefølge, så du ved, hvad du skal gå i gang med. Pas på med ikke at lave listen for lang, det kan hurtigt blive overvældende.

LÆS OGSÅ: Konfronter din stress med disse 8 daglige ritualer 

6. Omfavn podcasts

Uden kollegaer omkring dig kan der hurtigt blive meget stille. Men så er der endelig mulighed for at indhente alle de podcasts, som du længe har haft ambitioner om at få hørt.

LÆS OGSÅ: 

7. Hjælp hinanden 

Ensomheden ved at arbejde hjemmefra er måske den sværeste del. Læg en føler ud, og find ud af, hvem der ellers arbejder hjemmefra, og aftal at mødes online, ringes ved eller gå en tur – hvis ikke du er i karantæne, selvfølgelig. Det kan være en fantastisk måde at få et lille mentalt løft på.

8. Gå offline

Log af Facebook, Instagram, Twitter eller de sociale medier, der forstyrrer dig mest. At arbejde hjemmefra kræver selvdisciplin, for der er ingen til at forhindre dig i at scrolle diverse sociale medier igennem. Så log af de sociale medier, så undgår du diverse notifikationer, og du tvinges samtidig til at logge ind med brugernavn og kodeord hver gang.

LÆS OGSÅ: Sådan går du mere offline 

9. Undgå at blive en hjemmegående husmor

Når du tilbringer hele dagen derhjemme, bliver du pludselig klar over, hvor mange pligter og projekter, der venter: Opvaskemaskiner og vasketøj, der skal ordnes, skuffer der kræver organisering, badeværelser der trænger til at blive afkalket osv. Prøv ikke at lade for meget af det huslige arbejde forstyrre din arbejdsdag, selvom det kan være distraherende. Sæt eventuelt tid af til de huslige pligter.

LÆS OGSÅ: Marie Kondos oprydningsprincipper 

10. Udnyt mulighederne 

Når man har fået styr på sine rutiner, skal man også huske at nyde den fleksibilitet, der hører med til at arbejde hjemmefra. Har dine børn brug for, at I leger midt på dagen så gør det, har du brug for at sidde med en ansigtsmaske på, mens du arbejde, så er det også muligt. Der skal være plads til at bryde rammerne, så hjemmekontoret bliver rart og hyggeligt – og til at holde ud de næste par uger.

LÆS OGSÅ: Hver tredje dansker drømmer om nyt job 

Læs mere om: