5 gadgets du måske ikke kan leve uden
SMART LIVING

5 gadgets, du måske ikke kan leve uden

Er du klar til at gøre dit hjem mere smart? Se vores bud på 5 intelligente gadgets, der kan optimere dit hjem.

I takt med at teknologien er blevet mere avanceret, er der kommet utellige smarte gadgets.

Særligt i hjemmet er der kommet stort fokus på at gøre forskellige funktioner trådløse og i stand til at blive styret fra smartphones og tablets. Denne kontrol giver os blandt andet en større tryghed og frihed til at fokusere på andre ting.

SE OGSÅ: 5 tech-tips, der gør din hverdag lettere

Vi har samlet de 5 smarteste gadgets til dit hjem indenfor vand, varme, lys, lyd og sikkerhed.

Guide til gadgets: 5 bud til dit smarte hjem

Beskyt dit hjem mod vandskader

Hver anden familie i Europa har oplevet en vandskade i eget hjem – og 93 % af tilfældene kunne være undgået.

Grohe Sense og Grohe Sense Guard er et smart advarselssystem, der beskytter dit hjem mod vandskader. Grohe Sense er en intelligent vandsensor, der registrer lækager på gulvet og forhøjet luftfugtighed samt advarer om risiko for frost. Grohe Sense Guard giver dig mulighed for at overvåge dit forbrug, slukke for vandforsyningen og registrerer desuden rørbrud, vandtryk, mikrolækager og meget mere.

Begge dele alarmerer dig med det samme direkte på din smartphone, så du hurtigt kan reagere og derved forhindre yderligere skade.

Grohe Sense

Kloge termostater

Tænk hvor skønt det kunne være, hvis dit sommerhus automatisk var opvarmet, når du ankom. Dette er virkeligheden, hvis du har et trådløst Smart Termostat fra Tado installeret.

Termostaten er det første energistyringssystem, som automatisk tilpasser sig menneskers adfærd. Den styres af din lokation, bygningens egenskaber og vejrudsigten og giver dig mulighed for at følge med fra din smartphone, tablet eller computer. Tado sørger for besparelser på både varmeregning og CO2-regnskab, da den automatisk nedsætter temperaturniveauet, når den sidste beboer har forladt hjemmet, og varmer op igen, når et familiemedlem bevæger sig hjemad.

Tado

Stemningsskabende LED-lys både inde og ude

Lys kan stimulere dine sanser, skabe en særlig stemning og give ro i sindet, selv når du er væk fra hjemmet. Med det trådløse LED-lys fra Philips Hue er det kun din fantasi, der sætter grænser for, hvilke oplevelser du kan få med lys.

Philips Hue tilbyder mere end 16 millioner farver, som du kan tænde, dæmpe og slukke direkte fra din smartphone. Som noget helt nyt kan du nu også få Philips Hue til dit uderum, hvilket giver dig muligheden for at udvide dit hjem og nyde sommeraftenerne udendørs. Ligesom med resten af Philips Hue kan du få både hvidt og farvet lys og derved tilpasse uderummets stemning efter dine behov.

SE OGSÅ: Her er sengen, der reder sig selv!

Udover at danne rammerne for det perfekte udendørs øjeblik, kan Philips Hue Outdoor byde dig og dine gæster velkommen hjem. Med Phillips Hue-appen kan du desuden styre lyset både inde og ude, så det ligner, at der er nogen hjemme, når du er på ferie.

Philips Hue

Musik i hele hjemmet

Den trådløse lyd har allerede erobret de danske hjem. Vi skal ikke længere nøjes med at lytte til musik fra en enkelt højtaler, i stedet kan vi distribuere lydoplevelserne ud i enhver krog af boligen.

Med Sonos Play får du det bedste inden for lyd i et luksuriøst design, der altså ikke blot giver en god lydoplevelse, men som også bliver en integreret del af hjemmet.

Det eneste du skal gøre er at koble Sonos til et Wi-Fi-netværk, og så kan du ellers styre alle hjemmets Sonos-højtalere med din smartphone. Du kan vælge at spille forskellig musik i forskellige rum, men du kan selvfølgelig også sætte den samme musik på i hele boligen, så du ikke går glip af én enkelt node, når du bevæger dig rundt.

Sonos

Sikker velkomst

Slut med at glemme dine nøgler! Danalock V3 er en danskproduceret smartlås, der let installeres på bagsiden af døren og giver dig mulighed for at låse din hoveddør op via en app.

Du bliver desuden underrettet, når bestemte personer åbner og lukker døren med deres smartphones, hvilket giver dig mulighed for at vide, at børnene er kommet sikkert hjem. Hvis nogle andre logger på med din profil på en anden enhed, vil du blive alarmeret med det samme, hvilket skaber større tryghed og sikkerhed.

Danalock