Apps til mental sundhed
SMART LIVING

5 gadgets til mental sundhed

Trænger du til at komme ned i gear og trække vejret dybt ned i maven? Her får du tip til mental sundhed – fra meditation og mindfulness til bedre søvn, mindre støj og øget fokus.

5 gode apps til mental sundhed

HAR DU SOVET GODT?

Det er ikke kun din sengetid, der påvirker din mentale sundhed. Lys og lyd påvirker også søvnen og dermed både krop og sind. Derfor har Withings Aura Smart Sleep System udviklet en alarm og sensor, der kan lyse rummet op med en varm eller kølig LED-belysning specielt beregnet til at udløse søvnhormoner eller simulere solopgang. Med en dertilhørende lydkulisse, enten i form af radio eller playliste, skulle søvnsystemet være den perfekte måde at vågne på. Fås på Amazon og eBay til 1.000-2.000 kr. Læs mere HER 

LÆS OGSÅ: 6 ting, der sker i din krop, når du ikke får nok søvn 

RO PÅ

I den hektiske digitale verden, vi lever i, kan det nogle gange være nødvendigt at træde et skridt tilbage for at finde indre ro, mindske stress og få kontrol over tankerne. Til det er mindfulness-app’en Calm, der blev kåret som årets iPhone-app i 2017, ideel. Med små naturscener, rare soundtracks og beroligende stemmer er der guidede meditative sessions fra 3 til 25 minutter. Så kan du selv vælge, hvor meget ro der passer ind i din travle hverdag. Calm er gratis – abonnement kan tilkøbes for 369 kr. for et år. Læs mere HER

HOLD DIN SENGETID

Man siger, at den bedste søvnvane er at gå i seng på samme tid hver aften. Apple Sengetid (Bedtime) giver dig mulighed for at overholde de faste sengetider vha. en af Apples iPhone telefoner. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste data om dine ønskede søvnvaner – fx hvor meget søvn du har brug for, hvornår du skal op, hvornår du vil mindes om, at sengetid er rundt om hjørnet, og hvilken melodi du vil vågne til. Apple Sengetid findes i appen ‘Ur/Alarm’.

DU VIL ELSKE DET, DU IKKE HØRER

Hvad enten du skal koncentrere dig om arbejde, fordybe dig i en podcast eller give dig hen til god musik, kan baggrundsstøj så let som ingenting få dine tanker til at vandre. Derfor vil jeg anbefale et par støjreducerende høretelefoner fra Bose, der er designet til at blokere støj, så du kan nyde musikken eller fokusere på din telefonsamtale uden at blive forstyrret. Modellen QC35 fås oven i købet med Google Assistant og justerbar støjreduktion, så du kan administrere din dag uden at kigge på telefonen, hvilket er perfekt til både kontorlivet og på rejser. Bose QC35 fås på bose.dk til 3.149 kr. Kan købes online HER

HJERNEKASSEN

Hvor sunde er vi danskere? Hvad vil det sige at være sund? Hvorfor er det vigtigt at holde øje med vores sundhed? I ‘Hjernekassen’ på P1 deler Peter Lund Madsen og venner ud af deres store viden om eksempelvis sundhed, sindssygdom, følende blomster og andre fængende hjørner af videnskaben. Og i afsnittet ‘Folkesundhed’ gæster eksperter studiet for at diskutere alt fra psykisk sygdom til mental sundhed. Det er en podcast, der er værd at lytte til. Hjernekassen på P1 kan findes i din yndlingspodcast-app.

LÆS OGSÅ: 5 tech-tips, der gør din hverdag lettere

Christiane Vejlø… 

... er trendforsker i virksomheden Elektronista Media, som rådgiver erhvervslivet i den digitale fremtid. Vært på Radio24syv-programmet ‘Elektronista’. Følg  Christiane på @elektronista på Instagram og  elektronista.dk

LÆS OGSÅ: 5 tech-tpis, der giver et forspring 

Læs mere om: