SMART LIVING

5 gode måder at tilbringe en aften hjemme på

En aften hjemme kan være lige så sjov og berigende som en aften ude. IN giver dig her 5 gode måder, du kan tilbringe de sene aftentimer derhjemme på.

Du har beslutte dig for at holde en hjemmeaften, men hvad skal du tage dig til? Du ønsker at bruge aftenen på at forkæle dig selv og komme ned i gear. 

IN giver dig her 5 forskellige måder, du kan tilbringe en aften derhjemme på.

Hjemmebiograf

Hjemmebiografen er altid en sikker vinder til de dovne aftener på sofaen. Sæt en af dine yndlings feel-good-film på, og giv dig selv lov til at slappe helt af - du har fortjent en god film efter en hård arbejdsdag. 

LÆS OGSÅ: 5 tv-serier og film du skal se i september

Løft dine madlavningsevner til nye højder 

Udnyt dine aftentimer til at forbedre din madlavning. Der findes intet bedre end et godt og lækkert måltid mad. Måske du i længere tid har haft lyst til at kaste dig over nye madlavningsprojekter, men ikke har følt, at du har haft tiden eller overskuet til det? 

Madlavning behøver ikke at være et hverken kompliceret eller tidskrævende projekt. Med de rigtige råvarer, det rigtige udstyr og en god kogebog eller opskrift, kommer man langt.

LÆS OGSÅ: 3 nemme, plantebaserede opskrifter

Tid til meditation og fordybelse 

Meditationens kunst har gode afledte effekter, uanset hvilket tidspunkt på dagen du praktiserer den. Det mest optimale tidspunkt kan for mange være efter mørket er faldet på, og dagen nærmer sig sin slutning. Meditation er en god måde at afrunde den hektiske arbejdsdag og berige krop og sind med zen inden sengetid. 

At træne opmærksomheden kan gøres på mange forskellige måder. Et godt tip er at have ét fokuspunkt for dit indre blik, og roligt skubbe andre tanker væk fra dette fokuspunkt. Der findes et hav af apps, der giver dig en guidet meditation, hvilket for mange, hjælper med at holde opmærksomheden, enten på åndedrættet eller andre fokuspunkter.  

Meditation har faktisk vist sig at have langvarige effekter, der giver dig et mere positivt sind og en bedre koncentration – og bedst af alt, kan det kan gøres på bare 5-minutter ved såkaldte minimeditationer. 

LÆS OGSÅ: Meditation: Sådan kommer du i gang

Skønhedsritual for øget velvære 

Skønhed kommer indefra, men der findes dog alligevel en del rutiner, der kan gøre underværker - og bedst af alt bidrage til en følelse af velvære. 

Brug dine aftentimer på et afstressende baderitual. Start for eksempel med at tørbørste din hud. Tørbørstning er en af de helt store skønhedstendenser lige nu, og med god grund - det både reducerer og forebygger appelsinhud, indgroede hår og tør hud, og det eneste du behøver er en god tørbørste. 

Efter du har tørbørstet din hud, kan du afstresse med et behageligt varmt bad og afslut med en blødgørende bodylotion. Har du tid til lidt ekstra selvforkælelse, så afslut med din yndlings ansigtsmaske. 

LÆS OGSÅ: Tørbørstning - virker det?

Lad kreativiteten spire

Brug aftentimerne derhjemme på at udforske din kreative side. Der er mange måder at være kreativ på. Om du skriver et digt, tegner eller lader kuglepennen udforme dagligdagens tanker eller nye målsætninger, så husk på, at det er dit frirum. Der er intet, der er perfekt. Det handler mest af alt om fordybelse i det, der gør dig glad. Det at udfolde sig kreativt - om det er ved at tegne eller skrive, kan have en terapeutisk og afstressende effekt.