5 gode råd til kvindelige iværksættere
SMART LIVING

5 gode råd til kvindelige iværksættere

Kvindelige iværksættere skal sætte pris på deres unikke bidrag og ikke lade sig skræmme af traditionelt set mandsdominerede områder eller være bange for at bruge deres moderrolle konstruktivt. Læs en kvindelig iværksætters fem gode råd her.

Hvem er bedre at få råd fra, om kvindeligt iværksætteri, end en kvindelig iværksætter selv? Den amerikanske iværksætter Victoria Cairl, der blandt andet har arbejdet med start-ups for Lincoln Center, The Met Museum og Disney Theatrical, deler jævnligt ud af sine erfaringer som gæsteskribent på entrepreneuer.com.

– Jeg ville ønske, at der ikke var forskel på at være en kvindelig iværksætter og en mandlig iværksætter. Men sandheden er, at det er en større udfordring at være kvinde, skriver hun blandt andet.

I dag arbejder hun som Vice President for forretningsudviklingen hos Show Score, der er en online platform, som samler alle teateroplevelser i New York, da hun er gået efter sin passion; nemlig teater. Som mor til tre er hun desuden et bevis på, at karrieren ikke behøver vige for moderskabet – tværtimod mener Victoria Cairl, at det er en styrke, at have det på cv’et. Læs hvorfor her sammen med hendes andre gode råd til kvindelige iværksættere.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

5 gode råd til kvindelige iværksættere

 

1. Se frem, ikke tilbage

En del af iværksætterånden er at være innovativ. Vær derfor en ustoppelig kraft, der former fremtiden, som du ser den. Gå med din lidenskab og lad dig ikke afskrække, hvis den befinder sig i et felt, der historisk set er mandsdomineret. Vent ikke på, at der sker en evolution, men sørg for at udvikle dig selv.

2. Led som et eksempel

Kvinder kan undergrave andre kvinder, hvilket ikke giver mening. Der er nok udfordringer i at lede og drive en virksomhed, så lad det ikke være en af dem. Der er ingen sejre, som ikke kan vindes med andre ved din side, mænd som kvinder. Lad derfor ligestilling og inkludering være en del af dine ledestjerner.

LÆS OGSÅ: Stå dig til indflydelse

3. Brug dit moderskab konstruktivt (hvis du vælger at blive mor)

Kvinder, der vælger at få børn, får ikke sammenbrudte hjerner af det. Til gengæld kan børn gøre dig til en bedre leder, da du forstår udfordringerne ved at have børn, og ikke mindst ved, hvordan man sælger til mødre. Det er nemlig mødrene, der administrerer 90 procent af husholdningens udgifter. Så hvem ved mere om, hvad der styrer disse valg, end en mor selv?  

4. Kend dit værd

Mange kvinder bryder sig ikke om at tale om løn eller hvad, de skal have for en given opgave. Men faktum er, at du arbejder for at tjene penge. Sørg derfor for, at du får det ind, som din arbejdsindsats eller ydelse er værd, så du kan leve og trives og ikke mindst se dig selv i øjnene.

LÆS OGSÅ: 6 karrieretips fra Dulong-duoen 

5. Støt dine medsøstre

Møder du unge talentfulde kvinder, der ønsker at gå samme vej som dig, så støt dem på alle tænkelige måder. Sørg for at introducere dem for indflydelsesrige mennesker, læs deres CV igennem og giv dem råd om deres næste karriereskridt. Vigtigst af alt så vis dem, at du stoler på dem og deres talent, så de kan gå styrket ud i verden.

 

Til sidst tilføjer Victoria Cairl, at du skal dyrke din kvindelighed med det, som det indebærer for dig som eksempelvis løbestift, hæle og kjoler. Det er nemlig en styrke at stå ved den, man er, fremfor at nedtone det for at passe ind i mængden. 

LÆS OGSÅ: 4 tips til et effektivt møde