SMART LIVING

5 måder emballagen snyder dig på

Det kan være svært at gennemskue de måder, emballage manipulerer med vores opfattelse af et produkt. Vi har samlet 5 tips, der afslører snyden.

Vi vælger ofte vores dagligvarer ud fra deres udseende. Brune papirsposer bliver brugt til at signalere økologi, mens håndsæber med 'rene' grafiske emballager opfattes som allergivenlige.

Emballagen sender signaler til vores hjerne om, hvilket produkt der er bedst, sundest eller det mest rigtige at købe. Men for at du kan være sikker på, at det rent faktisk hænger sådan sammen, er der fem ting, du skal huske at holde øje med.

SE OGSÅ: 5 madvarer, der 'snyder med indholdet

5 måder emballagen snyder dig på

1. Vildledende farveassociationer

Mens slikproducenter som Haribo ynder at kaste skrappe farver efter Matador Mix’en, vil mange af produkterne på apotekets hylder være holdt i hvide eller neutrale farver.

Intense farver formidler et budskab til vores hjerner om friskhed og højt energiindhold, mens vi associerer de afdæmpede med god hygiejne. Men det er ikke altid sikkert, at emballagens signalværdi stemmer overens med indholdet.

2. Discount vs. mærkevarer

Supermarkedernes egne labels placeres ofte ved siden af dyrere og lignende mærkevarer, så forbrugerne fristes til at vælge supermarkedets egne brands, fordi prisen er fordelagtig.

Det får det til at virke som om, at det dyre produkt og supermarkedets billigere version er produkter af samme kvalitet, også selvom der kan være stor forskel på indholdet i de forskellige produkter.

3. Emballage fyldt med luft

Et andet kneb er downsizing, som dækker over, når en producent reducerer varens indhold, men bevarer den originale indpakning. Man får kort sagt mindre for pengene, men det kan være svært at se på indpakningen.

Blandt andre Lego arbejder med begrebet Fill, som er et mål for, hvor meget plastik og luft, der må være i en pakke, før det bliver opfattet som snyd.

Anderledes og pirrende emballage kan lokke forbrugere til at putte produkter ned i indkøbskurven. Dom Pérignon har ad flere omgange sat fokus på emballagen med kunstnere såsom Jeff Koons. Andre brands vælger at signalere renhed, bæredygtighed, ærlighed og luksus.

4. Mættede farver gør produkter større

Ifølge et nyt studie skal der overraskende lidt til at spille vores øjne et puds. En norsk forsker har påvist, at brugen af mættede farver påvirker vores valg og præferencer og vores opfattelse af rummelighed.

En ekstra farvedråbe i produktionen får os nemlig til at tro, at en brun kuffert er mere rummelig end en tilsvarende kuffert i en lidt lysere farve, selvom de er nøjagtig lige store. De mættede farver får os til at blive mere 'ophidsede' og dermed mere tilbøjelige til at købe et produkt.

SE OGSÅ: Derfor skal du altid vaske dit nye tøj

5. Læs det med småt

Den eneste måde at afsløre emballage-bedraget på er at læse det med småt i varedeklarationen.

Her kan du både afsløre allergifremkaldende ingredienser i hygiejneprodukter, skadelige E-numre i madvarer og tjekke varens vægt for at være sikker på, at produktet ikke er blevet downsizet.

Der er især tre fødevareingredienser, der kan være skadelige for dig:

  1. Aspartam og saccharin - to kunstige sødestoffer, som har været sat i forbindelse med visse nervesystemforstyrrelser, blandt andet angst, depression og migræne.

  2. Mononatriumglutamat (MSG) - en meget koncentreret slags salt, som det er bevist øger risikoen for Alzheimers, Parkinsons og demens.

  3. Azofarevstoffer - en gruppe syntetiske farvestoffer, som ofte findes i sodavand, saftevand og slik. Azofarvestoffer har e-numrene E102, E104, E110, E122, E123, E124, E132, E133.

Er emballage godt eller skidt?

3 grunde til at elske emballage
Emballage og indpakning af høj kvalitet får dig til at sætte mere pris på produktet. Du passer bedre på det, og det får længere levetid. Ergo er det også mere bæredygtigt.

Emballage forhindrer madspild. Undersøgelser viser, at i ulande med ringe brug af emballage går op mod 30 procent af fødevarerne tabt, inden de når frem til markedet.

Den gør det muligt for sundhedsmyndigheder at spore varernes oprindelse. Det er vigtigt i tilfælde af fordærvede fødevarer, at man kan gå tilbage i distributionsleddet, holde producenterne ansvarlige og forhindre spredning af sygdomme.

1 (meget stor) grund til at hade emballage

I Danmark producerer vi 668 kilo affald per person om året, og vi er dermed blandt de værste syndere i Europa, når det kommer til affaldsproduktion. På verdensplan ender 32 procent af al plastikemballage i naturen, og en stor del havner i havet.

Vi smider 20 procent af vores indkøbte mad ud hvert år trods kampagner som Stop Madspild.

Det skal være slut, hvis man spørger initiativtagerne bag LØS Market, et supermarked på Vesterbro i København, hvor man kæmper for mindre affald og mindre ressourcespild. Alle varer sælges i løs vægt, og frugt og grønt, der er ved at blive træt, sættes ned til halv pris.

Læs mere om: