SMART LIVING

5 madvarer, der 'snyder' med indholdet

Smag, udseende, duft og konsistens er designet til at snyde din hjerne. Her er 5 madvarer, du skal være ekstra opmærksom på.

Når vi har cravings efter fedt, salt og sukker er det, fordi vores hjerne ved at det giver os energi. Sanserne er et slags analyseværktøj til at forstå, hvad vi kan spise og ikke spise. 

Men i dag er det sværere, for fødevareindustrien er blevet enormt dygtige til at ramme den rigtige mængde fedt, salt og sukker, så vi ikke kan holde fingrene fra det.

Hvilket også forklare en stor del af fedme- og sukkersygeepidemier. Her kan du blive klogere på E-numre og lære at undgå at blive snydt, når du handler madvarer.

SE OGSÅ: Bange for sprøjtegift? så undgå disse 10 fødevarer

HVAD ER ET E-NUMMER?

Der findes over 300 E-numre. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i EU. Ifølge Fødevarestyrelsen dækker tilsætningsstoffer over en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab.

Nogle kan fx give brød evnen til at holde længere, give vingummi en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende.

Nogle er uskyldige som antioxidanten E 300, C-vitamin, mens andre er blevet beskyldt for at være kræftfremkaldende som fx konserveringsmidlet E 250, 
der er nitrit.

Sådan afslører du 'snyderiet'?

  • Læs altid varedeklarationen. 
Jo kortere listen over ingredienser er, desto bedre. 
  • Lad være med at indtage tilsætningsstoffer, der har så komplicerede navne, at du ikke kan udtale dem. 
  • Vær altid skeptisk over for smagsforstærkere, aromastoffer og farvestoffer.​​
  • ​Hvor meget ægte råvare (fx kød, jordbær, svamp) indeholder produktet egentlig?
  • Ingredienserne er opremset i rækkefølge, hvis det første, der står, er ‘vand’, så er det hovedkomponenten.
  • Aromastoffer behøver kun at være anvendt i yderst små mængder, så de kan meget vel være en vigtig smagsgiver, selv om de står til sidst.

SE OGSÅ: Madkunst: Sådan opnår du det perfekte måltid

FØDEVARER DU SKAL VÆRE EKSTRA OPMÆRKSOM PÅ

Balsamicoeddike

Hvis du i supermarkedet støder på Aceto balsamico di Modena, lyder det måske autentisk. Men stort set al balsamicoeddike, der bærer denne betegnelse, er almindelig eddike blandet med druemost og brun karamelfarve, som også bruges til at farve Coca-Cola. 

Også den balsamicoeddike, der sælges i mindre, eksklusive flasker i specialbutikker, er som oftest ikke den ægte vare. 

Kig efter den ægte balsamicoeddike ved navn Aceto balsamico tradizionale. Den skal være mindst 12 år gammel og produceres kun i Modena og Reggio Emilia. 

balsamico

Bouillon

Få produkter er så fulde af tilsætningsstoffer som bouillonterninger. De består oftest af salt, kartoffelstivelse, palmefedt, oksefedt, sukker, maltodextrin, farvestoffet E 150c, oksekødsekstrakt, oksekødsaroma, persille, krydderier, løg, gulerod og det surhedsregulerende middel E 330. 

Det samme gælder for Knorrs dyre bouillon og de meget eksklusive færdig fonde, der sælges på flaske. 

Chokolade

Meget af den chokolade vi indtager, er slet ikke chokolade og skal ifølge EU kaldes 'blok' (i gamle dage kaldet blokchokolade). Kakaoindholdet fra kakaopulver er nede på bare syv procent.

De resterende 93 procent er sukker, hærdet palmeolie, vallepulver, skummetmælkspulver, emulgator, salt og aromastof. 

Rigtig kvalitetschokolade bør indeholde dobbelt så meget kakao, omkring 70 procent, og skal helst være uden tilsætningsstoffer såsom emulgatoren sojalecitin. Varedeklarationen skal være kort og fyndig: kakaomasse, sukker og såkaldt kakaosmør, som er det fedt, der er blevet presset ud af kakakomassen.

Kager

De fleste af butikkernes kager og kiks er fulde af tilsætningsstoffer. Her burde smør være en grundingrediens, men den er ofte skiftet ud med delvist hærdet vegetabilsk fedt. 

Desuden kommer den smag af frugt eller bær, der kan findes i produktnavnet, næsten altid fra aromastoffer.

Med alle de mange tilsætningsstoffer, der skal give smag, farve og den rette konsistens til såvel selve kiksen som til fyldet, kan varedeklarationen blive påfaldende lang. Det er ikke usædvanligt, at der er brugt langt over 20 komponenter.

kage

Appelsinjuice

90 procent af den juice, vi drikker, kommer fra koncentrat. Juicerne presses umiddelbart efter høst, derefter trækkes vandet ud, og koncentratet fryses ned. Sammen med pasteuriseringsprocesser giver det en mærkbar forringelse af smagen.

Inden juicen tappes igen, op imod et år senere, tilsætter man vand og fører frugtkødet tilbage. En drik, der ikke består af 100 procent frugtjuice, men er blevet tilsat vand og sødet med sukker, får den forfriskende betegnelse nektar, selv om frugtindholdet kan være så lavt som 25 procent.

appelsinjuice

Læs mere om: