Anna Wintour, tech tips
SMART LIVING

5 smarte tech-tips der gør din hverdag lettere

Christiane Vejlø er en af Danmarks stærkeste profiler, når det handler om den teknologi, vi omgiver os med i hverdagen. Her guider hun til fem tech nyheder, der gør livet lettere

Christiane Vejlø er trendforsker i virksomheden Elektronista Media, som rådgiver erhvervslivet i den digitale fremtid. Derudover er hun vært på Radio24syv–programmet ’Elektronista’.

Du kan følge Christiane på @elektronista på Instagram og elektronista.dk

Køb 6 nr. af IN og få en DAY taske med - kun 348 kr. SPAR 63%

Fem tech-tips til en lettere hverdag 

1. Tv-serie - Frygten for teknologien

Den emmyvindende dystopiske sci-fi-antologi ‘Black Mirror’ er tilbage med en ny sæson. Serien behandler alverdens faktiske og forestillede digitale fremtider og blotlægger vores største frygt ved den teknologiske udvikling. Sæson 4 er ikke nogen undtagelse, og historierne fremskriver menneskelige dilemmaer i krydsfeltet mellem teknologiske muligheder og misbrug. 

Black Mirror
Foto: PR

Black Mirror. Se den og de øvrige sæsoner på Netflix.

 

2. Gadget - Hele familiens kamera

Man siger, at det bedste kamera er det, du har på dig. Og det er i de allerfleste tilfælde mobiltelefonen. iPhone er i forvejen verdens mest benyttede kamera og med duallinsen i den nye iPhone 8 er kvaliteten af billederne gode nok til endda at printe til feriealbum. En meget nemt betjent portrætfunktion sørger også for et imponerende professionelt look til både selfies og billeder af dem, du holder af.

iPhone 8
Foto: PR

iPhone 8 Plus med den store 5,5-tommers skærm koster 7.099 kr. og findes i farverne gold, silver og space gray. Du kan også få den mindre iPhone 8 med 4,7-tommers skærm.

Kan købes online HER

3. Gadget - Det ultimative smartwatch inden for sundhed og fitness

For 10 år siden banede Fitbit vejen for ‘wearables’ med lanceringen af den første sundheds- og fitnesstracker. Nu har de lanceret deres første smartwatch, Ionic, og det indeholder bl.a. personlig rådgivning, dynamiske træningsøvelser, indbygget musik, den nyeste GPS, svømme-tracking og mere end fire dages batteritid. Det er alt, du behøver, hvad enten du er nybegynder eller erfaren atlet. 

Smartwatch
Foto: PR

Det betagende smartwatch fås i flere farver og koster 2.699 kr. 

Kan købes online HER 

4. Gadget - Ét foto i hånden er bedre end 10 på telefonen

For mange forbindes polaroidkameraet med en form for dyrkelse af øjeblikkets helt unikke status. Men polaroidteknologien er vendt stærkt tilbage og er noget af det mest eksotiske. Lomo’Instant Square er det første og eneste fuldt analoge instantkamera, der øjeblikkeligt spytter superskarpe polaroidlignende billeder ud. Det er en sjælden mulighed for at fange en evigt foranderlig verden i et kraftfuldt øjebliksbillede. 

Polarid kamera
Foto: PR

Lomo’Instant Square koster ca. 1.500 kr. og kan forudbestilles på shop.lomography.com med levering februar 2018.

Kan købes online HER 

5. App - Læs en bog på 15 minutter

Nogen vil måske betegne det som snyd, men indimellem er der altså nogen, der finder på noget smart – fx de vigtigste indsigter fra bestsellerlisternes fagbøger inden for business, marketing og psykologi serveret på kun 15 minutter. Appen Blinkist accelererer din læsning, mens du står i kø, er på vej til og fra arbejde i metroen eller sidder på motionscyklen. 

Blinkist
Foto: AOP

Blinkist fås gratis – med abonnementstilkøb – til iOS og Android.

LÆS OGSÅ: Gør din hverdag lettere med disse 5 tech-tips