Dos and donts til firmajulefrokosten
Foto: AOP
SMART LIVING

Do’s and don’ts til firmajulefrokosten

Få tip til hvordan du kommer gennem firmajulefrokosten på sjoveste vis og undgår moralske tømmermænd på mandag.

Julefrokost har været forbundet med en løssluppen affære siden den danske komedie af samme navn så dagens lys i 1976 og satte kursen for, hvordan vi fester i december måned.

I dag må det stadig gerne være både løssluppent og sjovt, når først der går snaps i den med kollegaerne. Så længe at du ikke ender ud i en affære med studentermedhjælperen eller en kontrovers med chefen, så kan du sagtens stikke næsen i den røde Aalborg og få hofterne i sving på dansegulvet.

IN guider dig til firmajulefrokostens do’s and don’ts her. 

Do’s

  • Tag ja-hatten og de positive briller på – det bliver en sjov fest!
  • Tal med en kollega, som du ikke kender så godt. Måske han eller hun viser sig til at være det sjoveste menneske i hele verden.
  • Underhold og vær sjov, men lad det ikke være på andres bekostning. Så er du bare en idiot.
  • Tag pænt tøj på, men lad være med at overdresse. Det er træls at ende ufrivilligt som den eneste festpapegøje med fjerboa og handsker.
  • Har du tøjkrise, så klæd dig ud, hvis du tør. Det letter stemningen og du behøver ikke bekymre dig om for nedringet kavalergang eller kjole, der ikke sidder ordentligt.
  • Dans. Også selvom du ikke er den fødte Mie Moltke.
  • Tag flade sko med i tasken, så du kan gå og ikke vralte stilfuldt hjem.

LÆS OGSÅ: Tip til en sundere julefrokost

Don’ts

  • En ustyrlig brandert er kilden til alt ondt - herunder moralske tømmermænd. Drik med måde og husk vand.
  • Firmajulefrokost er ikke - og bliver aldrig- stedet, hvor du skal gå til bekendelse og krænge dit indre følelsesliv ud. Gem det til dine venner.  
  • Et klask i røven på den lækre studentermedhjælper kan være fristende, men husk at #metoo også gælder for kvinder.
  • Lad være med at tale om job. Det er dødkedeligt og kan vente til mandag.
  • Chefen er fredet for kritik, når der er snaps på bordet. Det kan også vente til mandag.
  • Det er kun overtøjet, der skal af til en julefrokost. Behold resten på.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Læs mere om: