Du forelsker dig aldrig i den forkerte
SMART LIVING

Du forelsker dig aldrig i den forkerte

Hvorfor falder vi gang på gang for den forkerte? Få parterapeut Jytte Vikkelsøes 3 råd til selvudvikling i parforholdet

Forelskelse er den vildeste følelse, man kan tænke sig i den positive ende af det emotionelle spillerum. Du bliver kastet rundt og er hjerneblæst og samtidig mere levende end nogensinde – alt giver mening. Forelskelse er nok det tætteste, mange af os kommer på eufori og på at prøve stoffer. Ikke så sært. For den følelsesmæssige og fysiske craving efter ‘den anden’ er narkotika: dopamin, serotonin og opiater.

Forskning viser, at når du bliver forelsket, aktiveres 12 forskellige områder i din hjerne samtidig, og hvis du er så heldig, at din fascination af partneren er gengældt, sker der præcis det samme i hans hjerne: Voila, der er lys i 24 hjernecentre på én gang.

– Det er det vildeste kemiforsøg, der er gang i, så der er ikke noget at sige til, at det føles, som om alting går op i en højere enhed, når man møder ‘den rigtige’, understreger psykolog, coach og parterapeut Jytte Vikkelsøe, der har skrevet bogen med den opmuntrende titel ‘Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte’ om vores valg af partner, om krise i parforholdet, skilsmisse og sammenbrud eller gennembrud i parforholdet.

– Vores valg af partner er så ubevidst. Alligevel er det noget af det mest kalkulerede, vi foretager os, fordi vi er styret af vores dybeste drift, nemlig individets inderste ønske om at blive et helt menneske, understreger Jytte Vikkelsøe.

Når vi nu har travlt med at blive ‘hele’, er det selvfølgelig, fordi vi ikke føler os i orden og fuldendte som udgangspunkt. Og forklaringen på det – og de besværlige relationer i vores voksne liv – skal selvfølgelig dateres tilbage til vores barndom, hvor vi på et eller andet tidspunkt er blevet ‘halve’. Vores valg af partner er altså i høj grad styret af de gode og dårlige oplevelser, vi har med fra vores forældre og vores første oplevelser med det at være rigtig tæt på et andet menneske. Det kan også være en ungdomskæreste, der sårer en dybt, som gør ens kærlighedsliv besværligt senere. Det er den triste del af historien, som Jytte Vikkelsøe også tit vender tilbage til, når hun har par i terapi.

Lad os først nyde rusen 

– Når man er forelsket, kan man bare mærke ‘trækket’ både fysisk og psykisk, at man bare ‘må’ have den person. Ofte forstår vi ikke helt selv, hvad der er gang i, men vi kan bare mærke, at den person er noget særligt. Og selv om vi passer godt sammen udadtil også, er det ikke lighederne, der er afgørende for forelskelsen. Tværtimod. Det bevidste og det ubevidste sind søger nemlig to vidt forskellige ting. Hvor det bevidste sind lægger vægt på eksempelvis udseende, karriere, økonomi, intelligens, fælles interesser, livsindstilling og så videre – centrale elementer for et langt og godt samliv – er det ikke nødvendigvis noget, der optager eller fanger det ubevidste sind. Og uden det ubevidste sinds engagement forelsker vi os slet ikke. Det er det ubevidste sind, der scanner en potentiel partner på et øjeblik og siger ‘go’ eller ‘no go’, forklarer Jytte Vikkelsøe.

LÆS OGSÅ: 36 spørgsmål der får folk til at forelske sig 

De ømmeste punkter

Ud over at det ubevidste sind tit er førstevælger, når vi skal finde en partner, og vi ubevidst leder efter en, der kan gøre os hele igen, er der også andre aspekter i vores valg af partner, der er ret overraskende. Fx at vi som regel vælger nogen, der trykker på vores ømmeste punkter psykologisk.

– En vigtig erkendelse er, at for at forelskelse og kæresterelationer overhovedet kommer i stand og giver mening for os, skal de rumme nogle negative aspekter. Fx angsten for at miste, jalousi eller en latent følelse af mindreværd.

– Kærligheden lukker op for følelserne, både de gode og de dårlige, som vi helst vil glemme. De sider af os selv, som vi ikke er stolte over eller måske ikke har haft kontakt med, siden vi var børn. Den rigtige partner kradser i de sår, vi har med os fra barndommen eller ungdommen. Så når vi møder en partner og bliver forelskede og lukker op for følelserne, får vi selvfølgelige alle de gode følelser op, men også de mere besværlige. Og så har vi basalt set to muligheder: Vi kan enten tage tyren ved hornene og få helet sårene én gang for alle, eller vi kan grave endnu dybere ned i de gamle sår og konstatere, at vi er ‘forkerte’, og ‘at det aldrig vil lykkes’.

Men hvordan sker skiftet fra forelskelse til kærlighed – og hvorfor går kærligheden for så mange par over i irritation og krise?

Ifølge Jytte Vikkelsøe sidder mange par fast i de samme skænderier, og de føler, at de ‘skyggebokser’ med partneren og hele tiden får de samme helt forudsigelige reaktioner. ‘Den mytiske hårdknude’ kalder forfatteren det.

Sammenstød mellem fortid og fremtid

– Den mytiske hårdknude er mødet mellem to uforløste personlige historier, der søger forløsning gennem den anden. Og de uforløste historier organiserer vores liv, uanset om vi vil eller ej. De følger en logik og visdom, der ligger uden for vores kontrol og ønsker, og er egentlig et sammenstød mellem vores fortid, som er uafklaret, og en fremtid, der ikke kan komme ud af stedet, fordi begge prøver at blive forløst gennem hinanden – og ikke kan. Tit og ofte opstår der meget tidligt et mønster i måden et par er sammen på, hvor den ene trækker sig for at undgå konflikter, og den anden er mere pågående, hvor den ene er udadvendt og den anden indadvendt, og såmænd også – uheldigvis – hvor de ting, partneren byder os i negativ forstand, i virkeligheden er det allermest smertefulde, vi ved, forklarer Jytte Vikkelsøe.

– Når parforholdet blokeres i sin udfoldelse, viser det sig ved en længselsfuld trang. Vi forsøger at dulme trangen med mad, alkohol, sukker, affærer, underholdning, tv og internetsurfing, eller også får vi ‘draget om munden’, skuffelsen og nedadvendte mundvige. Vi bebrejder partneren, at alt gik galt. Det kan give anledning til konflikter og skænderier, men typisk ikke om det, der virkelig er problemet, fordi begge parter forsøger at undgå at ‘vippe parforholdsbåden’.

Den, du elsker mest, er også den, der kan såre dig mest. Men sjovt nok, hævder Jytte Vikkelsøe, vælger vi netop dem, der kan såre os på næsten præcis samme måde, som vores forældre gjorde, da vi var børn.

– Vi kalder det, at partneren typisk både har det krænkende aspekt i sig og det forløsende. I så godt som alle forhold rummer den elskede altid to modsatrettede egenskaber. En, der fremkalder fortidens spøgelser og krænkelser, og én, der danner en støttende alliance. I begyndelsen ser vi mest det forløsende aspekt, men det ubevidste ved godt, at det andet findes. Det kan eksempelvis være, at man midt i det hele bliver angst for at miste den anden, pludselig oplever, at der er afstand eller sniger sig kritik ind i den andens ellers kærlige opførsel, eller man bliver bange for at miste kontrollen i forholdet eller for at føle sig underlegen, forklarer Jytte Vikkelsøe.

Jennifer Lawrence og Darren Aronofsky

Ikke det oplagte par – Hollywoods smukke stjerneskud Jennifer Lawrence og instruktøren Darren Aronofsky. Men de to forelskede sig alligevel under optagelserne til filmen ’Mother!’.

Konflikter udvikler jer

Jytte Vikkelsøe har som coach og parterapeut selv i årevis forsøgt at hjælpe par til at bruge konflikterne som benzin til udvikling i parforholdet i stedet for stagnation og afvikling. Så altså, ro på, hvis du lever i et turbulent eller konfliktpræget forhold: Det er kun godt, mener Jytte Vikkelsøe. Alternativet er nemlig ingenting.

– Den gode nyhed er, at forelskelse og intime relationer giver os adgang til det ubevidste igen. Vi kan anvende det andet menneskes store følelsesmæssige indflydelse som en trojansk hest. Vi får adgang til vores eget skjulte område og derigennem mulighed for at forandre os, hvis vi er opmærksomme. Og det er os selv, vi skal arbejde med, understreger Jytte Vikkelsøe, ikke den anden: Det lykkes nemlig alligevel aldrig.

– Vi skal forstå barndommens sår for at forstå forelskelse og både den glæde og længsel, det udløser, og den angst og alle de ubevidste følelser, det også udløser. Vi har alle sammen sår. Det behøver slet ikke at være dybe sår, men bare afvisninger, vrede og skældud fra vores barndom og oplevelsen af, at vi ikke er 100 procent accepteret af vores forældre, sætter sig, siger Jytte Vikkelsøe og henviser til barnets udvikling.

– At vokse op og tilpasse sig er en ret barsk proces, også selv om man kommer fra en helt almindelig familie, og det er en naturlig del af livet. Alle børn fødes med en følelse af tillid til verden og en grundfølelse af at være ’i orden’, og sådan møder vi stort set alle sammen verden det første års tid, vi lever. Men så snart vi begynder at udforske verden på egen hånd, gør noget, der ikke passer vores forældre, eller gør dem bange, sker der noget. Mor ser måske vred ud, eller barnet kan se, at far væmmes over, at det spilder eller gør noget forkert. Fra etårsalderen og et par år frem begynder vi at dele verden op i god og dårlig og rigtig og forkert. Det er også der, vi selv begynder at føle os forkerte og ikke-okay, forklarer Jytte Vikkelsøe.

Det ikke at være okay og blive elsket ubetinget er rædselsfuldt for alle, og det er så lige her på den ømme ligtorn, partneren kommer til at trykke mange år senere, mener Jytte Vikkelsøe.

– Når vi bliver afvist som børn eller som unge af en ulykkelig kærlighed, bliver vi flove og skamfulde, og den side af os, som de andre ikke kunne lide – eller vi tror, de ikke kunne lide – gemmer vi væk. Og indtil vi møder nogen, der trigger vores kærlighed igen, er den ubehagelige side ikke en del af os. Vi laver en slags fragmenteret selv, hvor der er noget af vores personlighed, der får lov til at være med, og noget, der absolut skal gemmes af vejen.

Problemet er dog som sagt, at det ikke er forsvundet – slet ikke – og når vi bliver forelskede eller oplever intimitet, springer såret op, vi vil prøve at komme over vindebroen ind igennem fortets mure og tilbage til selvet.

LÆS OGSÅ: Skal du give din forlovelsesring eller vielsesring tilbage? 

Forelskelse er en gave

Hvis man skal følge Jytte Vikkelsøes tanke til dørs, er det intet mindre end et mirakel, at vi møder den ‘forkerte’ rigtige.

– Det er slet ikke en fejl, men tværtimod alletiders chance at blive forelsket, også selv om det ikke er jordens nemmeste forhold, du er havnet i. Den andens tilstedeværelse genetablerer nemlig forbindelsen til de sider af dig selv, du har valgt fra bevidst eller ubevidst. Til at begynde med i forelskelsesfasen – og nogle gange igennem hele forholdet og ægteskabet – ‘låner’ man hinanden følelsen af at være ‘hel’. Og det gode ved historien er jo, at det er den følelse af helhed, vi alle sammen søger. Den sande gave, partneren kan give, er ikke, at I skal være i en rus resten af jeres samliv. Forelskelsen er ligesom en nøgle eller en gave. Og gaven er din kærestes evne til at vække hele dit væsen. Du får en unik chance for at blive hel, ikke ved, at I smelter sammen som to halve til en hel, men ved, at I bliver to hele. Hvis I vil, er der mulighed for at lave om på gamle mønstre, hvis I ikke sidder fast eller skaber nogle nye selv. Men for dem, der får hul på det rigtige problem, og som tør arbejde med sig selv, er der mulighed for livslang kærlighed og venskab.

Katy Perry og John Mayer

Candyfloss-sangerinden Katy Perry og den melankolske troubadour John Mayer skrev en sang om at være et umage par, ’Who You Love’.

 

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER

3 råd til selvudvikling i parforhold

Parforhold er selvudvikling in real life: At være intim med et andet menneske er en chance for at møde vores egne bedste og værste sider og i yderste konsekvens blive mere hele. Hvis samlivet lukker op for vores sårbarhed, har vi mulighed for at få lægt gamle sår og blive de mennesker, vi var – inden skam og før vi begyndte at pakke dele af os selv væk. Her er tre gode råd.

1. Vær klar over, hvornår det er dine behov og ønsker

Forelskelse er kun til låns, så når forelskelsen aftager, melder usikkerheden sig igen, og så bliver vi vrede, når den anden fx ikke trøster os eller giver os komplimenter. Mange kvinder er usikre og afhængige af ros og bekræftelse og har brug for en mand, der giver dem selvtillid. Men det er ikke givet. Og når vi laver ‘kontrakter’ med vores partner om, at de skal gøre os lykkelige og forløse vores smerte, glemmer vi bare, at de aftaler er vores egne ønsker. Ikke noget, den anden har skrevet under på for at redde os eller bekræfte os.

2. Brug konflikterne

Parforholdet kan lære os at trøste os selv og at udleve vores fulde potentiale i stedet for at forvente ting af vores partner, såsom penge, sikkerhed, tryghed, sex. Og dertil skal vi lære, at konflikter er guld værd, hvis de får os til at skærpe opmærksomheden på vores egne udviklingsmuligheder. Kvinder og mænd er ikke ens, groft sagt er kvinder styret af tilknytningshormoner, der siger ‘relation, relation, relation’, og mænd er styret af testosteronets drivkraft: ‘Fuck it all or kill it all’.

3. Kend din egen forhistorie

Vær nysgerrig på den anden. Mange par lytter ikke til hinanden, men tænker ‘hvor er hullerne i dit argument, så jeg kan skyde det ned?’ Selvudviklingen for begge kommer ind i billedet der, hvor man erkender: ‘Gud, det er ikke dig, jeg er vred på, eller dig, der er min fjende, men min egen forhistorie’. Det er nemlig de to personers forhistorier, der kommer i karambolage, når ting kører skævt i parforholdet. Derfor skal man tage en timeout før konflikter og spørge sig selv helt ærligt: ‘Hvem er på banen nu? Er det dig og mig? Eller er det et opgør mellem en krænker og en forløser?’

Kilde: Parterapeut Jytte Vikkelsøe

LÆS OGSÅ: Derfor boomer skilsmisse efter ferien