Er du afhængig af din mobil?
SMART LIVING

Er du afhængig af din mobil?

Hvis du ikke kan slippe mobilen, er der stor sandsynlighed for, at du ikke kommer ned i gear og får ladt op. Skærmbrugen gør, at du bruger ressourcer fremfor at tanke op, ligesom den forhindrer dig i at være nærværende. Forfatteren Leonora Christina Skov fortæller om, hvordan det er, at være afhængig af Facebook, og lægen Imran Rashid, giver gode råd til, hvordan du kan gå offline.

Vores mentale sundhed har set bedre dage. Den nyeste trivselsundersøgelse viser, at vi danskere er mere stressede end nogensinde. Men hvorfor? Fordi vi har fået mere travlt? Muligvis. Men den største faktor er ifølge læge Imran Rashid, at vi har færre ressourcer at gøre godt med.

Grunden til dette skal findes i din lomme eller taske. Her ligger nemlig en lille tidsrøver, der gerne gør opmærksom på sig selv ved at sige lyde eller bippe med notifikationer, der skal lokke dig til at tage den op for at se, hvad den gemmer på af spændende nyheder. Og det kan i høj grad være en stressfaktor, der stjæler vores fokus.

– Stress er jo et misforhold mellem de belastninger, du udsættes for, og de ressourcer, du har. Hvis den balance forrykkes kraftigt, har du en udfordring, fortæller læge Imran Rashid, der har skrevet bogen ‘Sluk’.

LÆS OGSÅ: Tør du se, hvor meget tid, du bruger på mobilen?

Han forklarer, at hvis du tager mobilen op hver gang, du har en ledig stund, får du ikke de mentale pauser, som din hjerne har brug for. I stedet fortsætter du med at bruge af dine mentale ressourcer fremfor at tanke op.

– Hvis du føler, at du hele tiden er på, aldrig kobler af og ikke har tid og energi nok til det, du skal, så bør du overveje, om det skyldes digital forurening fra de sociale medier, som du er blevet afhængig af, fortæller Imran Rashid.

Afhængig kan lyde voldsomt. Men flere og flere af os bliver ‘digitale junkier’, der jagter det næste fix på mobilen. For jo mere vi er på vores telefon, jo mere bliver vores hjerne vant til det. Vores mobilforbrug bliver på den måde til en ubevidst impuls, hvor vi griber efter telefonen, så snart vi står i køen i supermarkedet eller sidder i toget.

Vi bruger ikke længere telefonen med et bevidst formål som fx at lave et opkald. I stedet finder vi os selv 20 minutter inde i et scroll på Instagram, fordi teknologien er blevet en ubevidst del af vores adfærd.

– Du skal overveje, om brug af mobilen sker, når du har pauser i hverdagen, eller om hverdagen er blevet noget, som du har mellem dit mobilforbrug. For det er en balance, der bliver forskubbet langsomt, advarer Imran Rashid.

Smart tip

Brug din låseskærm som en påmindelse om, at du skal bruge mobilen mindre.

Skriv på et stykke papir ‘Hvad vil du gerne være opmærksom på?’, tag et billede af det, og indstil det til at være din låseskærm. Du kan evt. få en, du holder af, til at holde papiret.

Når du rækker ud efter telefonen, vil din låseskærm minde dig om først at mærke efter hos dig selv, om det er nødvendigt at bruge den.

Kilde: ‘Jeg slukker nu’ af Catherine Price

Fantomvibrationer i lommen

Forfatter Leonora Christina Skov kender til afhængigheden. Hun har selv prøvet at sidde i toget og række formålsløst ud efter sin telefon i stedet for at nyde udsigten.

– Bagefter tænker man ‘hvorfor i alverden gjorde jeg dog det?’. Men det er jo en impuls, man har fået. Det er dybest set et drug, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Gå offline - her er 12 ting, du kan lave i stedet

Imran Rashid har et andet eksempel på en ubevidst ageren over for telefonen, som han kalder for fantomvibrationer, hvor man hører eller mærker, at den vibrerer, uden at det er tilfældet. Han sammenligner det med de fantomsmerter, som folk med et amputeret ben kan mærke. Det hele foregår i hovedet og er et klart tegn på, at hjernen har formet sig efter forbruget.

– Griber du dig selv i at have svært ved at holde fokus, og er det flere år siden, at du har læst bøger, fordi du keder dig, er det et tegn på, at du har vænnet din hjerne til at være konstant i Tivoli, forklarer Imran Rashid det.

Din hjerne bliver på en måde trigget af bare få sekunders kedsomhed til at gå på en endeløs jagt efter det næste lille skud dopamin, for det er det, du får, når du hiver mobilen op af lommen. De sociale medier belønner dig nemlig med et af de eneste umættelige behov hos os mennesker: trangen til social anerkendelse.

Det er forventningen om, at der skal ske noget spændende om lidt, der driver dig, når du ser en rød notifikation på en app. Men hvis du tænkte dig om, ville du vide, at der med stor sandsynlighed ikke ville komme den store tilfredsstillelse. Alligevel gør du det.

For ligesom en ludoman trækker du på din ubevidste og vanemæssige adfærd. Mens ludomanen endnu engang hiver i den enarmede tyveknægt − velvidende, at gevinsten med stor sandsynlighed udebliver − tjekker du op på dine sociale medier, når de gør opmærksom på sig selv.

– Det bliver især et problem, hvis du tjekker din telefon som det første og sidste, inden du går i seng. For så har du alle mulige menneskers indtryk inden i hovedet, og det kan gå ud over din søvn.

Men uanset hvornår på dagen det er, går det ud over dit fokus og nærvær, fortæller Imran Rashid. Og det kan Leonora Christina Skov i høj grad nikke genkendende til. Som forfatter er fokus nemlig alfa og omega for hendes arbejde, som i en periode led under hendes store forbrug af Facebook.

3 gode apps

Tre timer på Facebook hver dag

En nat i 2012 vågnede Leonora Christina Skov op i Sankt Petersborg med en sang på hjernen. ‘Like like like like this is the Facebook song’, lød det.

Hun var taget til den russiske storby sammen med sin kæreste for at arbejde på sin kommende bog. Det meste af tiden var dog gået med at diskutere på Facebook og rydde op i kommentarsporene, hvor folk fordrejede hendes ord, og hun dermed følte sig misforstået.

– Jeg vågnede op og tænkte, det her er da helt kuk-kuk. Jeg har ikke lyst til at være et menneske, der bruger tre timer på Facebook hver dag for at diskutere, fortæller hun om episoden, der fik hende til at slette sin profil på Facebook.

– Mine bøger kræver helt vildt meget fokus, som jeg mistede, når jeg surfede rundt på nettet eller deltog i debatter. Jeg skrev simpelthen dårligere bøger, fordi jeg ikke kunne fokusere, siger Leonora Christina Skov.

Forinden havde hun tænkt over, at hun så for lidt til de venner, som ikke var på Facebook. Faktisk havde hun to sæt venner: dem på Facebook og dem, der ikke var på det sociale medie. Da Facebook blev slettet, kom online-vennerne sjovt nok ikke med over i den virkelige verden.

LÆS OGSÅ: Sådan går du offline

– Det føltes lidt som at se, hvordan det ville have været, hvis jeg havde været død, griner hun og tilføjer, at så snart hun havde slettet Facebook, var hun helt ligeglad med, hvad andre mente om hende. I stedet brugte hun tiden på at træne sit fokus op igen. Det tog et par måneder. Hun begyndte at sidde og kigge ud i luften, indtil hun fandt fokus igen. På opfordring fra sin kæreste installerede hun internetblokeringsprogrammet Freedom for at få internettet ud af sit liv. I dag bruger hun Freedom to timer ad gangen og skriver de ting ned, som hun ville have googlet med det samme, hvis hun havde internet. Derefter bruger hun en halv til en hel time på at søge efter det, som hun måtte have brug for, og får tjekket mails. Hun har også blokeret for sites, som hun bliver irriteret af eller ikke kan styre som fx Ekstra Bladet, hvis clikbait-overskrifter, hun tit har ladet sig lokke af.

– Det er virkelig banalt, men det virker fortræffeligt. Ofte viser det sig jo også, at det, jeg ville have googlet, alligevel ikke var så vigtigt, fortæller hun.

I dag ligger Leonora Christina Skovs telefon og ipad i en skuffe på hendes kærestes arbejdsværelse hver dag indtil klokken 17, hvilket har haft stor indflydelse på forfatterens fokuseringsevne.

Alle forstyrrende elementer er slået fra som lyd og notifikationer, så skærmene ser tomme og triste ud, når hun tager dem op. Hun beder også folk om at lade mobilerne blive i tasken, når de besøger hende. Og det er klogt, mener Imran Rashid, der gerne ser flere gøre det samme.

10 bud til et sundere digitalt liv

1: Køb et vækkeur, og smid telefonen ud af soveværelset – skærme ødelægger søvn og sex.

2: Læg telefonen helt væk, når du arbejder, holder møder eller er i selskab med andre mennesker.

3: Brug ‘Forstyr ikke’-funktionen så ofte som muligt.

4: Slå alle notifikationer fra på telefonen pånær vigtige opkald.

5: Fjern alle apps, der kan stjæle din opmærksomhed, fra startskærmen.

6: Fjern farver fra skærmen, og skru ned for lyset.

7: Fjern batteri-ikonet på din telefon – det stresser bare.

8: Prioritér konsekvent, hvem der skal have adgang til din hjerne, hvornår, hvorfor og gennem hvilke kanaler.

9: Vær fuldt bevidst om, hvornår du bruger telefonen – og hvornår den bruger dig.

10: Husk, at hver gang du tænder skærmen, risikerer du at slukke for nærværet.

Kilde: ‘Sluk’ af Imran Rashid

Mere mobil – mindre empati 

Der er nemlig mange ulemper ved at holde næsen i mobilen. Imran Rashid fortæller, at forskning viser, at vi bliver mindre empatiske, jo mere skærmtid vi bruger, da vi simpelthen ikke får trænet vores empatiske evne.

Vi evner heller ikke at se ud over vores egne behov eller at gøre noget, der er større end os selv, hvis vi altid går med den kortsigtede fristelse, som mobilen lokker med. I stedet bliver vores ubevidste del af hjernen præget af de medier, som vi bruger mest.

Et stort Facebook-forbrug vil fx resultere i, at vi bliver sygeligt optaget af, hvad andre synes om os, fordi det er det, som driver os, og som vi jagter på det medie.

Gennem Instagram bliver vi eksponeret for perfekte virkeligheder med folk, der fx altid dyrker yoga og laver perfekte avokadomadder. Problemet er her, at vi sidder tilbage med en følelse af, at vi aldrig er gode nok.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du gå offline

– Det store tidsforbrug betyder også, at vi ikke får plejet vores relationer og er til stede og nærværende over for de mennesker, som betyder mest for os, fortæller Imran Rashid.

– Evnen til at prioritere og forpligte sig til sine prioriteter skrider, når vi er for meget på mobilen. Vi skal derfor gøre op med os selv, om vi bruger vores tid på de ting, som er vigtige for os, siger lægen.

Han anbefaler, at man helt konkret finder ud af, hvornår man falder i mobilfælden, hvorfor man gør det og selv kommer med en løsning på, hvad man kan gøre i stedet.

En af de største grunde til, at folk har svært ved at ændre adfærd, er nemlig, at de glemmer, hvad de vil gøre, og i stedet gør det, som de plejer.

– Det er svært at sige, hvor længe det vil tage at ændre sine vaner. Det kommer an på, hvor meget ens vanetænkning er præget. Men uanset tidsperspektivet bør guleroden være, at du får mere samvær med de mennesker, der betyder mest for dig, i stedet for at se på, hvad der sker i andre menneskers liv, lyder lægens opfordring.

Mobilfri læsning

Er du afhængig af din mobil?

LÆS OGSÅ: Tør du se, hvor meget tid du bruger på mobilen?

Læs mere om: