15 karriere-spørgsmål
SMART LIVING

Er du der, hvor du skal være? 15 karriere-spørgsmål, du bør stille dig selv

Vi bruger i gennemsnit 40 år af vores liv på at arbejde. Med det i baghovedet – laver du så det du virkelig gerne vil? Svar på de 15 karriere-spørgsmål og få svaret.

Befinder du dig i det rigtige job? Ellers er det måske tid til at stoppe op og mærke efter for at finde ud af, hvor tilfreds du er med din nuværende position. Prøv nedenstående spørgsmål af, og bliv klogere på hvad og hvor du skal arbejde dig hen imod.

Sådan bruger du de 15 karriere-spørgsmål

  • Spørgsmålene er delt op i to, hvor de første 15 spørgsmål er til dig, som er ny på arbejdsmarkedet og de næste 15 er til dig som er mere erfaren på arbejdsmarkedet.
  • Giv dig god tid, og sæt dig ned med blok og papir, et sted hvor du ikke bliver forstyrret, og hold eventuelt små pauser for at tænke over dit svar.  

LÆS OGSÅ: 6 gode ferievaner, du skal tage med ind i hverdagen 

Spørgsmål til dig der har været mindre end fem år på arbejdsmarkedet: 

1. Hvad er du virkelig god til?

2. Hvad elsker du at lave? (igen og igen)

3. Hvad vil du helst undgå på jobbet/i din karriere?

4. Hvad vil folk der kender dig godt, sige du er virkelig god til?

5. Hvor er du nu? Hvad har du opnået? For eksempel - uddannelse, kruser, oplevelser, andet

6. Hvad er målet/drømmen med din karriere? For eksempel – penge, tilfredshed, omdøbe, lokation, type af job, jobtitel, andet

7. Hvem eller hvad påvirker dit valg af job? For eksempel – familie, penge, dig selv, dine omgivelser, andre. Hvordan påvirker de dit valg af job? Og hvad synes du om det?

8. Hvis du tænker mere bredt, og på alle de mennesker du kender, beundrer eller er tilknyttet til. Hvilke jobmuligheder har du så?  

9. Hvad vil du blive glad for at bruge de næste 25-30 år på?

10. Hvad er det ideelle job for dig? Skriv alle de jobs og karriereveje ned, med grunde for hvorfor det er ideelt for dig.

11. Hvad skal du gøre/mangler du at gøre for at opnå dit mål? Hvem skal du snakke med, og hvilke ressourcer kan du bruge for at opnå det?

12. Hvis dit drømmejob ikke er en mulighed lige nu, hvad kan du så lære af det du har skrevet indtil videre, og hvordan kan du bruge det i et andet job?

13. Hvad skal du gøre for at forsikre dig selv om, at du tager de rigtige valg?

14. Hvem skal du tale med næste gang?

15. Hvad tror du, at du kan opnå hvis du sætter tid og kræfter af til at arbejde mod dit drømmejob?

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER

Spørgsmål til dig der har været mere end fem år på arbejdsmarkedet: 

1. Hvorfor arbejder du? Skriv alle grundene ned på et stykke papir. For eksempel – for at have en tilfredsstillende karriere, for at betale husleje, gå i din families fodspor, tjene ekstra penge eller andet.  

2. Da du startede med at arbejde, hvad var da drømmejobbet? Hvordan har det ændret sig?

3. Hvordan har du det når du hører følgende statement: Det er hvad, du skal beskæftige dig med de næste 30 år?

4. Hvad er du mest stolt over, at have opnået på dit job/i din karriere? Og hvorfor er du stolt af netop det?

5. Hvis du skulle vælge 3 vigtige mennesker fra din karriere, hvordan ville de beskrive dig?

6. Hvad motiverer dig på dit job? For eksempel – ambitioner, mål, bange for at fejle, loyalitet eller andet

7. Hvordan er du relevant for din branche? Holder du dig opdateret på hvad markedet søger?

8. Kan du ringe til en i dit netværk, hvis du har behov for karrierehjælp? Hvad gør du for at vedligeholde dit netværk?

9. Har du mulighed for at lave det du drømmer om, eller er det uopnåeligt? Gør det noget at dit job eller den karriere du befinder dig i, ikke er din største passion?

10. Hvor stor en risiko er du villig til at tage, for at få dit drømmejob? Rykke dine grænser ud over det sædvanlige og tænke kreativt om tilgangen til din søgning.

11. Hvor mange kræfter er du villige til at bruge, for at tage næste skridt mod drømmejobbet? Hvor stor en prioritet har det for dig, og hvor vigtigt er det næste skridt?

12. Hvilke tre ting vil du gerne have, at en potentiel arbejdsgiver hører eller læser om dig ud fra dit CV og fra andre mennesker? Hvordan vil du sikre dig at det sker?

13. Er du i arbejde, eller har gang i din karriere på den ene eller anden måde? Hvor ønsker du at være rent jobmæssigt?

14. Hvordan vil du beskrive dig selv i forhold til dit job eller din karriere, når du møder en ny?

15. Hvad er dit næste skridt for at bevæge dig tættere på drømmejobbet?

LÆS OGSÅ: 5 gode råd til kvindelige iværksættere