SMART LIVING

Fire tips til dit næste virtuelle møde

I den seneste tid er stuer, soveværelser og køkkener blevet ommøbleret til hjemmekontorer. Skal du snart til en virtuel jobsamtale, kan farven på din væg måske påvirke dine chancer for at få jobbet, viser en ny undersøgelse. Læs hvilken farve det er, og få samtidig fire gode råd, som du kan bruge inden din næste jobsamtale eller inden et vigtigt møde.

Når du skal til jobsamtale er det ofte dit førstehåndsindtryk, som gør indtryk hos din potentielle arbejdsgiver. Men i en tid med nedlukninger og videomøder, er der faktisk også nogle helt andre ting, der kan påvirke resultatet af din jobsamtale.

Ifølge en undersøgelse lavet af SavoyStewart.co.uk handler det nemlig om at kombinere de helt rigtige farver og genstande i din baggrund på videokaldet, hvis du vil øge chancerne for at dit forretningsmøde eller din jobsamtale går bedst muligt.

Læs også: Sarte vægfarver og vintagefund

Psykolog Dennis Relojo-Howell deler i den forbindelse også sine bedste tips til, hvilken kombination af farver og genstande, du skal have som baggrund til dit næste virtuelle møde eller jobsamtale, for at gøre det bedste indtryk.

Fire råd til dit næste virtuelle møde

1. Hold din baggrund i neutrale farver

Hvis du har mulighed for det, anbefaler psykologen Dennis Relojo-Howell dig til, at male dit hjemmekontor i neutrale farver. Neutrale farver som f.eks. lysegrå og hvid, skaber en rolig baggrund og kan samtidig få dit ansigt til at syne mere tydeligt i kameraet.

Og ifølge undersøgelsen viser det sig, at omkring 80% af dem, der har fået et job til en virtuel jobsamtale, har haft en lysegrå eller hvid baggrund til mødet.

2. Vær forsigtig med de varme farver

Du skal være ekstra forsigtig, hvis du maler dit hjemmekontor i varme farver som rød, brun og gul. De varme farver kan for nogen symbolisere komfort og varme, mens de for andre kan betyde fjendtlighed og vrede.

Hvis du alligevel gerne vil male dit hjemmekontor i en varm farve, foreslår Dennis Relojo-Howell, at du vælger gul, da den netop er den mest imødekommende af de varme farver.

Læs også: 9 boligtrends, der hitter på Instagram lige nu

3. Less is more

Hvis du gerne vil have en professionel fremtoning til dit møde, fastslår Dennis Relojo-Howell også, at man er bevidst om hvad, du har af ting og sager i baggrunden til dit møde. En reol med en masse nips eller en billedvæg, kan nemlig virke forstyrrende for andre, som er i mødet – og så kan tingene også blive omdrejningspunktet for mødet, hvis der sidder nogle nysgerrige sjæle på den anden side af skærmen.

Hvis du derimod er dig selv, som du ville være, hvis du sad overfor personen i virkeligheden, er der større chance for, at du fremstår mere personlig og virkelighedsnær.

Du kan med fordel kigge direkte ind i kameraet en gang imellem, når du snakker. Det vil nemlig give personen på den anden side en følelse af, at du taler direkte til dem.

Læs også: Tips til tapet - 16 stemningsfulde rum