SMART LIVING

Helena Christensen afslører vildt wellness-ritual

Helena Christensen har fået mange reaktioner på et wellness-ritual, hun netop har delt – og det skulle efter sigende være godt for både krop og sjæl

Den danske supermodel Helena Christensen pendler normalt mellem New York og København, men mens verden har fået en kæmpe Covid-19-overhaling, er Helena gået i hi i sit hjem i upstate New York, hvorfra hun har fået hele verden til at måbe over sit wellness-ritual.

Siden den 12. marts 2020 har Helena tilbragt isolationstiden med sin veninde Camilla Stærk og sin søn, Mingus, i sit hjem i Catskill-bjergene i upstate New York, der ligger to timer fra topmodellens lejlighed i Manhattans West Village - og her ser det ud til, at Helena har fundet sin indre viking frem.

Vil du vide mere om Helena og Camillas inspirerende venskab? Så læs med her

Helena Christensens iskolde wellness-ritual

I en video, hun fornyeligt delte på sin Instagram, skrev hun: 'May Day. Latest spring snowfall since 1977', mens hun iført en sort badedragt fra sit eget brand Stærk&Christensen hoppede i det iskolde vand med ynde.

View this post on Instagram

May Day - Latest spring snowfall since 1977

A post shared by Helena (@helenachristensen) on

Helenas vinterbadning har fået mange reaktioner fra følgere, som er chokerede over hendes mod til at hoppe i det iskolde vand. En følger har blandt andet spurgt Helena HVOR koldt vandet er, hvortil Helena har svaret: 'Ridiculously cold'.

Også modelkollegaen Christy Turlington kvitterede med den simple kommentar: 'No way!'

Vinterbadning for krop og sjæl

Selv om vi også klaprer tænder, når vi ser Helena i de vinterlige omgivelser, så er vinterbadning jo ikke så ualmindeligt herhjemme på vores breddegrader, og det skulle da også efter sigende være hamrende sundt for både krop og sjæl. Det siges at reducere inflammation og hævelser, forbedre din søvn og dit fokus og sætte gang i forbrændingen. Og så har kuldechokket også en positiv effekt på humøret, da de flere endorfiner er med til at øge lykkefølelsen, og det stemmer godt overens med, at mange vinterbadere fortæller, at de opnår en rolig og næsten meditativ tilstand efter mødet med det iskolde vand, hvilket kan mindske stress og jag. 

Vil du vide mere om vinterbadning? Så læs med her 

Måske Helena, ligesom Gwyneth Paltrow, ser op til den hollandske kuldeguru Wim Hof, der i flere årtier har arbejdet med at udvikle teknikker til at gøre kroppen mere robust over for fysisk og psykisk stress – blandt andet ved at udsætte kroppen for kulde.

Læs meget mere om Wim Hof-metoden her

Gennem sin tid i sit idylliske hide-away, har Helena også delt adskillige billeder af fotoskydninger i den flotte setting, som naturen i bjergene byder på – og vi er slet ikke i tvivl om, at det må formilde de ellers lidt ærgerlige omstændigheder, vi nu engang befinder os i.

LÆS OGSÅ: Helena Christensen: 3 produkter jeg ikke kan leve uden