Katrine Axholm
Stine Heilmann
SMART LIVING

Parterapeutens klumme: 'Stærke kvinder og passive mænd'

Flere og flere parforhold er udfordret, fordi kvinden har alt magten, og manden er for passiv. Læs INs parterapeut, Katrine Axholms, gode råd til, hvordan I bryder mønsteret.

Kvinden har magten i forholdet. Det er en af de udfordringer, jeg oftest møder. Den følelsesmæssige, den praktiske og måske også den intellektuelle magt. I sådanne forhold ender kvinden ofte med at blive træt af manden eller forelske sig i en anden. 

Men kan du genfinde kærestefølelserne og respekten, når først de er væk? Eller er det for sent?

LÆS OGSÅ: Få Gerda Monies' bedste tips til København

Vi kan klare os selv
Vi skal se lidt tilbage i tiden for at forstå. De fleste kvinder i min og yngre generationer er vokset op med og opdraget til, at vi skal tage en uddannelse og kunne klare sig selv, så vi ikke – som vores mødre og især bedstemødre – skal være afhængige af en mand.

Det betyder, at vi ikke behøver en mand i vores liv. Men det betyder ikke, at vi ikke gerne vil have en. Vi vil nemlig gerne kærligheden og familien, nærheden og samværet. Vi har en holdning til børneopdragelse, indretning og ernæring, og vi er vant til at få det, som vi vil have det.

Mændene
Hvor vi kvinder har lært, at vi skal kunne klare os selv og kæmpe for vores plads, har mændene i min og yngre generationer set på en far, der ikke har behøvet at kæmpe for sin plads og ligeværdighed i forholdet. De har altså ikke haft et forbillede, de har kunnet bruge i det moderne parforhold.

Derfor lader de tit stå til. De bliver passive. For at undgå konflikter, og fordi det er lettest, når konen er glad. De er ikke nødvendigvis "under tøflen", de ved bare ikke, hvordan de skal komme på banen på en god måde og få plads til sig selv. I parforholdet og måske endda også i deres forhold til børnene, som har lært, at mors ord vejer tungere end fars.

Med årene bliver magtbalancen mere og mere forskudt. Manden bliver usynlig, og kvinden sidder alene på magten i familien. Og så ender hun med at miste respekten for ham eller måske forelske sig i en anden.

LÆS OGSÅ: Parterapeutens klumme: 'Har du det godt, og har du nydt din juleferie?'

Det er en kort, forenklet version af det billede, jeg ser generelt. Jeg siger ikke, at der ikke findes eksempler, hvor det er anderledes.

Her er mine råd til, hvad I kan gøre:

- Det vigtigste er, at I først anerkender, at I har denne her udfordring, og at I begge har været med til at skabe den. I er begge ansvarlige.

- Tag ansvar for hver jeres del og lad være med at pege fingre og bebrejde den anden.

-  Prøv at kigge tilbage på de familier, I kommer fra. Der er sikkert noget genkendelse at hente der.

- Tag en snak om, hvad I har brug for hver især for at kunne genoprette magtbalancen mellem jer.

- Husk, at der ikke er noget, der er rigtigt, og noget, der er forkert. Der er min virkelighed, og der er din virkelighed. Begge dele kan være sandheden.

-  Når I har været gennem det, handler det bare om øvelse, øvelse og endnu mere øvelse.

Mønstre i parforholdet kan ændres. Det kræver bare, at I begge er villige til det stykke arbejde, der ligger i det. Og så skal det nok blive godt.

Held og lykke med projektet.

Kærlig hilsen Katrine

Vil du have mere fra Katrine Axholm, så besøg hendes website HER eller tilmeld dig hendes nyhedsbrev HER