Katrine Axholm
Stine Heilmann
SMART LIVING

Parterapeutens klumme: "Vis hvem du er og bliv elsket"

INs parterapeut fortæller, hvorfor det er vigtigt at være sig selv i et parforhold - og hvis ikke man er det, kan det få konsekvenser for forholdet og i yderste tilfælde dræbe kærligheden.

Det selvmodsigende i parforholdet er, at vi tror vi skal opføre os på en bestemt måde for at få kærlighed.

Problemet er, at når vi gør det, så kan vi ikke passe på os selv og dermed heller ikke nære forholdet. Vi spiller en rolle eller viser kun sider af os selv, som vi tror, gør os elskelige. Vi er bange for, at hvis partneren ser, hvem vi også er, så bliver vi forladt. Lidt kækt kunne jeg sige, at vi sælger os selv, under falsk varebetegnelse. Det er ikke holdbart.

LÆS OGSÅ: Parterapeutens klumme: "Når lysten til sex forsvinder"

Gør det, vi har lært
Vi gør det, fordi det er det, vi har lært. Hjemme hos far og mor var der sider af vores personlighed, som fik kærlighed og anerkendelse, og der var sider, som de havde sværere ved at rumme og tackle, og som vi derfor lærte at holde skjult. Du har måske lært, at du ikke må være vred. At far altid efterlyste "sin lille glade pige". At mors følelser var mere betydningsfulde end dine. Eller at hensynet til lillebror var vigtigere end hensynet til dig. Måske skulle du være dygtig eller artig eller sød eller flittig eller... Og hvad skete der, når du ikke var det? 

Når vi bliver voksne, fortsætter vi denne adfærd, selvom vi ikke bor hjemme hos far og mor længere. Vi gør det overfor vores partner, og det dræber kærligheden.

Nærhed
For at kunne skabe nærhed og intimitet, er vi nemlig nødt til at turde vise, hvem vi er. Måske kender du den der følelse af at være rigtig tæt på din partner efter en god snak. I har fået talt det hele igennem, og det var måske ikke hele vejen rart, men I føler jer tættere på hinanden. Den samme nærhed kan nogle gange opnås gennem sex, det er bare en anden vej.

Kan du skabe nærhed?
Nogle mennesker er slet ikke i stand til at skabe nærhed. De drømmer om det, længes efter det og søger det måske hos partneren, selvom de ikke selv kan levere varen. De lever i bund og grund som fremmede for hinanden, fordi de ikke får talt om det, der rør sig - både I dem selv og i forholdet. Sådan á la: "når du gør sådan, så gør det det her ved mig". "Jeg har det sådan her med dig", "Det du sagde i tirsdags gjorde mig ked af det". Jeg er bange, jaloux, usikker, ked, træt osv. Alt det der var forbudt, da de var børn.

LÆS OGSÅ: "Parterapeutens klumme: Camilla troede hun var hjælpsom"

Lever som fremmede
Hvis ikke man er i stand til at tage den slags snakke, så vil man ende med at leve sammen som fremmede, selvom man har været gift i 20 år. Man kender hinandens vaner og mønstre på et ydre plan. Men i bund og grund kender man ikke hinanden. Og det er så trist. Så kalder man det ”vi er vokset fra hinanden”, ”vi er for forskellige”,” jeg keder mig og vil have mere kærlighed i mit liv”, ”jeg er blevet forelsket i en anden” osv.

Kærligheden dør uden nærhed
Det handler som oftest om, at man ikke har turde vise, hvem man er og derfor er kærligheden død. Øv! Så kan man prøve lykken med en ny og de af jer, som har været i flere forhold har måske en erfaring med, at de ender samme sted. Du er den ,du er i et forhold, uanset hvem du er kæreste med. Det er kun dig, der kan ændre dig. Om din partner ændrer sig er op til ham eller hende.

Du kan stadig lære at skabe nærhed. Den der dejlige nærhed, hvor du føler dig tæt forbundet med et andet menneske. Hvor du er ok, og han/hun er ok. Hvor I kan dele, hvem I er og blive elsket for lige præcis det. Hvor I tanker op i samværet, føler jer inspireret og stimuleret og set. Men det kræver øvelse og måske hjælp fra en professionel.

Vil du have mere af Katrine Axholm, så besøg hendes website HER eller tilmeld dig hendes nyhedsbrev HER

nyhedsbrev