Sig nej til arrangementer i december med de her tips
SMART LIVING

Sådan siger du ’nej’ til invitationer i december

Vælg juleræset fra, og vælg julefreden til. Det vælter ind med invitationer til sociale arrangementer, men du behøver ikke sige ja til dem alle.

Indled december måned med at tænke over, hvad julen er for dig, og hvad der skal til for, at du får en december efter dit hoved. For nogen er det alle aftalerne om at drikke gløgg med vennerne og tage børnene med på skøjtebane, men for andre er fred og ro og tid til at sidde og glo ind i stearinlysene lykken.

Der er ikke en rigtig eller en forkert måde at holde december på, og det handler om, at finde den magiske balance, hvor man husker nærvær med sine nærmeste og dem, der har brug for det, men også husker at prioritere sig selv.

Og det leder til et vigtigt ord i december: nej. Men hvordan siger man nej til det, man egentlig ikke orker på en sød og høflig måde?

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du julestress

Konkrete forslag til at sige ’nej’ til arrangementer i december

  • Tusind tak for invitationen. Jeg kan desværre ikke komme, men jeg vil meget gerne besøge dig i januar. Skal vi finde en dato?
  • Tusind tak for invitationen. Jeg må desværre melde afbud, da jeg ikke kan overskue flere arrangementer i december. Men jeg vil meget gerne ses efter jul.

Kilde: Sustain Yearly

Det gode afslag handler nemlig om at få flettet et ’ja’ ind og altså foreslå en anden aftale. Det afhænger selvfølgelig også at, hvem du giver afslaget. Dine nærmeste kan sikkert godt forstå dig, hvis du siger, at du ikke kan overskue et arrangement, men du kan sagtens give et mere vagt afslag til andre bekendte.

LÆS OGSÅ: Do's and don'ts til firmajulefrokosten

Læs mere om:
jul