Foto:AOP

SMART LIVING

Vores vaskevaner går ud over miljøet

Danmark halter gevaldigt bagefter andre europæiske lande, når det handler om bæredygtige vaskevaner. Vi er nemlig blandt de europæere, der vasker ved de højeste temperaturer. En ny kampagne, som lanceres i dag, skal få os til at ændre denne kedelige vane, der går ud over miljøet og slider på tøjet.

Den nye kampagne hedder I prefer 30° og har til formål at få danskerne til at skrue ned for temperaturen, når de vasker tøj - fordi det gavner miljøet og skåner tøjet. Det er brancheforeningen for vaskemiddelproducenter, SPT, Unilever og Procter & Gamble, der står bag kampagnen, der støttes af en række virksomheder, herunder Coop Danmark, Miljømærkning Danmark, Novozymes og Danish Fashion Institute.

Læs hvordan du skal vaske dit sarte tøj her

Og der er plads til forbedring: I 80 procent af de vaske, der sættes over i de danske hjem, hvilket er 3 om ugen i gennemsnit, er temperaturen sat til 40 grader eller højere. Kun i 18 procent af tilfældene vasker danskerne ved 30 grader. Det står i grel modsætning til det europæiske gennemsnit, hvor knap dobbelt så mange vaske - nemlig 32 procent - vaskes ved 30 grader.

Få seks tips til et sundt soveværelse her

Lektor ved Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne i København Michael René siger:

"Det er tydeligt, at danskerne af gammel vane vasker ved langt højere temperaturer end nødvendigt. I den her kampagne er der et helt konkret råd, som danskerne kan følge, og som vil gøre en stor forskel for miljøet. Skruer vi i Danmark bare 3 grader ned for vasketemperaturen betyder det, at vi sparer CO2-udledning svarende til 11.000 personbiler om året eller elektricitetsforbruget i 2.500 husstand."

På mange måder er vi på rette vej. Danskerne har gennem årene konsekvent skruet ned for vasketemperaturen og mange tænker over, at tøjvask påvirker miljøet. Alligevel hænger gamle (vaske)vaner fast.