Madonna chokerede verden
TALK OF TOWN

9 gange Madonna chokerede verden

Selv om hun fylder 60 år den 16. august, kan Madonna stadig få hele verdens opmærksomhed. Her får du 9 af popikonets største skandaler.

Her får du 9 gange Madonna chokerede verden 

1. Sex-simulation

Madonnas karriere var ikke mange måneder gammel, før hun første gang vred sig rundt på en scene som var hun i den hedeste elskovsrus. Iført hvid brudekjole stønnede hun sig på alt andet end jomfruelig vis gennem ’Like a Virgin’ på scenen til MTV’s Video Music Awards i New York i 1984. Senere har hun både simuleret sex og onani på scenen, og mange fik sig et ordentligt chok, da Madonna hev ned i sin top, så det ene bryst kom til syne, under MDNA-turneen i 2012.

2. Det mest omtalte kys

Popdronningen havde sine kronprinsesser med på scenen, da hun optrådte til MTV Video Music Awards i 2003. Og hun afsluttede sin optræden med at kysse først Britney Spears og så Christina Aguilera på en meget lidt moderlig facon.

LÆS OGSÅ: Hollywoods korteste ægteskaber 

3. I'm keeping my baby

Madonna fik store dele af verden på nakken pga. sangen ’Papa Don’t Preach’ fra hendes tredje album. Kritikerne mente, at sangen med stroferne ’I’m keeping my baby’ og videoen, hvor sangerinden gav den som teenagepigen, der skal fortælle sin far, at hun er blevet gravid, forherligede teenagegraviditeter.

4. En uventet duo

Mænd har der været mange af i Madonnas liv – både unge og gamle, kendte og ukendte. Men det kom alligevel som lidt af en overraskelse for de fleste, da hun dukkede op sammen med Michael Jackson til Oscar-uddelingen i 1991. Hun har senere fortalt, at de kyssede lidt, men at forholdet aldrig udviklede sig.

5. Fra kærester til fjender

Kvinder har hun også prøvet, og i en periode dannede hun par med skuespilleren Sandra Bernhard. De to kvinder blev dog siden rygende uvenner, og Sandra kørte hetz mod Madonna via medierne i årevis.

6. Fuck!

Alle ved, at man ikke må bande på amerikansk tv. Men det er man da ligeglad med, når man er Madonna. Under et besøg i David Lettermans berømte talkshow-sofa præsterede sangerinden at bruge ordet ’fuck’ hele 13 gange. Seertallet til lige præcis den udsendelse var sjovt nok tårnhøje.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

7. Fræk bestseller

Vidste du, at Madonna har ligget nummer et på New York Times’ bestsellerliste? Det var, da hun udgav bogen ’Sex’ tilbage i 1992. Bogen var fuld af stærkt erotiske billeder og små frække essays og strøtanker om alt, der foregår under bæltestedet.

LÆS OGSÅ: Er sex overvurderet? 

8. Børnebogsforfatter

Set i det lys var det nærmest lige så chokerende, da Madonna i 2003 sprang ud som børnebogsforfatter med ’The English Roses’ – som i øvrigt også strøg til tops på bestsellerlisterne. Siden har hun udgivet en håndfuld børnebøger mere, til blandede anmeldelser, men gode salgstal.

9. Musikvideo-skandale

Pepsi troede nok, de havde skudt papegøjen, da cola-giganten scorede Madonna til en reklame i 1989. Nummeret ’Like a Prayer’ fra hendes helt nye album skulle også være en del af reklamen. Den blev kun vist én gang, for samtidig lancerede Madonna sin egen video til nummeret, som var fuld af mord, brændende kors, og en næsten nøgen, sort Jesus, der var i lidt for nær nærkontakt med sangerinden, og så var Pepsi pludselig meget hurtig til at tage afstand fra Madonna. Og hun kunne være ligeglad, for hun scorede alligevel checken på fem millioner dollar.

LÆS OGSÅ: 4 trends Madonna startede - som du går med nu 

Læs mere om: