TALK OF TOWN

Art Monday: Munthe vil have flere kvindelige kunstnere på kunstscenen

Kvinder er voldsomt underrepræsenterede i kunstverdenen, og faktisk består hele 98% af det globale kunstsalg af værker fra mandlige kunstnere. Munthe har derfor valgt at sætte fokus på de mange talentfulde, kvindelige kunstnere med deres nyeste tiltag, ’Art Monday’.

Vidste du, at der siden 1500-tallet er under 5% kvindelige kunstnere, som er registreret på den Kongelige Kobberstiksamling? Der er i alt omkring 24.000 værker, og de værker er lavet af henholdsvis 11.000 mænd og blot 540 kvinder.

Ligeledes viser en ny undersøgelse, at hele 98% af det globale kunstsalg består af værker fra mandlige kunstnere – det efterlader altså kun en mini-andel på 2% til kvinderne.

Men vi ved, at der er massevis af dygtige, kvindelige kunstnere, så hvorfor bliver de ikke repræsenteret på diverse gallerier, udstillinger, auktioner og kunstsamlinger?

Ud af frustration over den voldsomme underrepræsentation af kvindelige kunstnere i ind- og udland, har danske Munthe, derfor startet deres koncept, ’Art Monday’, som skal sætte velfortjent fokus på vores talentfulde, kvindelige kunstnere.

Læs også: 6 gode råd, når du skal investerer i kunst

Hver mandag portrætterer Munthe derfor en kvindelig kunstner på deres Instagram og website, og stiller hende centrale og relevante spørgsmål omkring hendes arbejde, livet som kunstner – og selvfølgelig om den tydelige ulighed mellem mænd og kvinder i kunstverdenen.

Læs også: Cathrine Raben Davidsen: Man skal ikke tage alting så enormt tungt og seriøst, slet ikke sig selv

Ejer og grundlægger af Munthe, Naja Munthe, fortæller:

- Hos Munthe finder vi det interessant – og vigtigt – at hjælpe med at sætte fokus på de kvindelige historier i kunstverdenen. Både at fremhæve nogle af de mange talentfulde kvinder, men også at fokusere på kønsubalancen.

Du kan holde dig opdateret på Munthes Instagram med deres seje ’Art Monday’-koncept, og du kan læse de mange inspirerende historier fra kvindelige kunstnere på deres website lige HER.

Læs også: Malene Malling lancerer nyt tøjbrand med skræddersyede hverdagsklassikere

Kender du til en kvindelig kunstner, som du synes, Munthe bør portrættere? Så send en mail til [email protected] med dit forslag.

Læs mere om: