TALK OF TOWN

Barack Obama afslører Michelles kælenavn i sød fødselsdagshilsen

Søndag d. 17. januar fyldte USA's tidligere førstedame Michelle Obama 57 år. Det fejrede hendes mand Barack Obama med en sød fødselsdagshilsen på Instagram, hvor han blandt andet afslørede sin hustrus kælenavn.

HISTORIENS FØRSTE FARVEDE PRÆSIDENT

Det er næsten præcis fire år siden, at USA's 44. - og historiens første farvede - præsident, Barack Obama, trådte af og efterlod den regerende trone til Donald Trump.

Heldigvis har det ikke forhindret hverken Barack Obama eller sin hustru Michelle i at være aktive på den politiske scene - hvor de blandt andet har hjulpet Joe Biden i valgkampen.

FØRSTEDAMENS FØDSELSDAG

Den tidligere præsident og førstedame har dog ikke kun travlt med politiske skrublerier, for de lever selvfølgelig også et meget almindeligt liv ved siden af deres historiske tilværelse som USA's første farvede præsidentpar.

LÆS OGSÅ: Barack Obama deler sin sommerlæsning

Søndag d. 17. januar var det Michelle Obamas fødselsdag. Hun fyldte 57 år - og det skulle naturligvis fejres af familie, børn og ikke mindst hendes mand.

Barack Obama lykønskede sin hustru ved at poste et gammelt billede af Michelle på Instagram, hvor han erklærerede sin kærlighed.

- Tillykke med fødselsdagen til min kærlighed, min partner og min bedsteven. Hvert øjeblik med dig er en velsignelse. Elsker dig Miche, skriver han.

Barack Obamas kalder altså sin hustru og den tidligere førstedame for det søde kældenavn Miche.

IKKE DEN FØRSTE PERSONLIGE HILSEN

Da parret fejrede deres 28. bryllupsdag i oktober, var det Michelle, der postede et billede og et lille skriv på Instagram for at fejre deres dag.

LÆS OGSÅ: Michelle Obamas 10 smukkeste looks

Hun valgte dog at kombinere parrets fejring med et politisk budskab:

- 28 år med ham her. Jeg elsker ham for hans smil, hans karakter og hans medfølelse. Så taknemmelig for at have ham som partner igennem alt, som livet har budt os. I år har vi en forespørgsel til jer - vælg en person i dit liv, som måske ikke har tænkt sig at stemme til valget, og sørg for, de gør. Fortæl os om det i kommentarfeltet! Det er den bedste form for lykønskning på vores bryllupsdag. Elsker dig Barack.

Der er altså ingen tvivl om, at politikken også er en stor del af parrets private liv.

Læs mere om: