TALK OF TOWN

Caitlyn Jenner er i front for H&M’s sportslinje

Verdens bedste atlet i 1976, der sidste år skiftede køn til Caitlyn Jenner, bliver H&M’s næste store kampagnemodel. Læs mere om Caitlyn og samarbejdet her.

Verdens bedste atlet. Sådan blev hun kaldt tilbage i 1976, da hun vandt OL-guld i tikamp for USA – dengang under navnet (og hankønnet) Bruce Jenner. Nu skal den tidligere OL-vinder og Keeping Up With The Kardashians-reality-tv-personlighed være kampagnemodel for H&M’s sportslinje.

Det er ved at være et år siden, at Bruce Jenner blev til Caitlyn Jenner under massiv mediebevågenhed. Med et stort TV-interview på den amerikanske kanal ABC og en forside af Vanity Fair overraskede Caitlyn Jenner hele verden med sit kønsskifte.

Og på det år er der sket meget.

LÆS OGSÅ: H&M hylder diversitet

CAITLYNS FØRSTE LEVEÅR
Foruden at rejse et flag for transkønnedes rettigheder i USA med to sæsoner af TV–programmet I am Cait, der bliver sendt på TLC i Danmark, offentliggjorde Caitlyn på sin Instagram for en lille måned siden, at hun skulle arbejde sammen med MAC Cosmetics om en velgørende læbestift.

Nu er Caitlyn Jenner altså klar med sin anden kampagne – denne gang for H&M Sport.

På IN er vi store fans af Caitlyn Jenner, og hvad hun har gjort for transkønnede. Derfor har vi portrætteret hende i det nye magasin, der kommer på gaden i morgen – hendes historie er superinteressant.

Indtil da venter vi i spænding på flere billeder fra H&M. Hold dig opdateret ved af følge Caitlyn Jenners Instagram på @caitlynjenner – og selvfølgelig på IN.dk

LÆS OGSÅ: Skønhedsidealet er under omvæltning 

Læs mere om: