TALK OF TOWN

De 6 (måske) mest ikoniske selfies nogensinde

Hvem husker ikke da Kris Jenner panikkede over, at hendes datter skulle i fængsel, alt imens Kim sad bag i bilen og tog selfies? Eller da Ellen DeGeneres fik samlet Hollywoods A-liste sammen til én stor gruppe-selfie? Se de seks mest ikoniske, sjoveste og søde selfies lige her.

Det er ikke altid lige nemt, at tage den helt perfekte selfie, hvor lyset falder flot, vinklen er god og hvor alle kan være med på billedet.

Det handler samtidig om, at være på det helt rigtige sted på det rigtige tidspunkt, med så mange A-liste-kendisser samlet som overhovedet muligt - og det er selvfølgelig kendisserne selv, der oftest vinder på de kår.

Vi har samlet de seks allerbedste kendis-selfie-momenter herunder - du husker med garanti de fleste.

Læs også: Ny funktion på Netflix gør det lettere for dig at finde en film eller serie

Seks ikoniske selfies

1. Kylie Jenner bryder Met Gala-regler

Én af de mange regler til Met Gala er, at gæsterne ikke må tage billeder under festlighederne.

Denne regel brød Kylie Jenner dog, da hun sammen med blandt andet sine søstre Kim og Kendall, samt Asap Rocky, Paris Jackson og Lily Aldrige, tog et toilet-selfie som hun delte på sin instagramprofil under Met Gala i 2017.

2. Ellen DeGeneres' historiske selfie

Da Ellen DeGeneres var vært ved Oscar-uddelingen i 2014, gjorde hun tingene på sin helt egen måde. Hun bestilte f.eks. pizza til prisfestens mange sultne gæster, hvilket normalt er helt uhørt. 

Én af de mest omtalte hændelser fra showet var dog, da hun pludselig fik en indskydelse om, at hun skulle tage et selfie med størstedelen af de verdenskendte skuespillere og skuespillerinder, som var mødt op til prisuddelingen.

Billedet delte hun på Twitter og det fik på rekordtid over 2 millioner likes.

3. Helle Thorning Schmidts selfie

I 2013 sad den daværende statsminister Helle Thorning Schmidt mellem den daværende britiske premiereminister David Cameron og USAs daværende præsident Barack Obama under en mindehøjtidelighed for den afdøde præsident Nelson Mandela.

Helle Thorning Schmidt kom i den forbindelse pludselig på alles læber, da hun under mindehøjtideligheden besluttede sig for, at tage et selfie med hendes to sidekammerater.

En vaks fotograf fangede og delte hurtigt momentet, men den daværende statsminister delte først selfien 4 år senere.

Helle Thorning / Privat

4. Jennifer Aniston lavede mindeværdig instagram-debut

Da Jennifer Aniston i sin tid (endelig) oprettede en profil på det sociale medie Instagram, blev hun den første nogensinde, der fik 1 million følgere på blot fem timer. 

Det er måske også forståeligt nok, idet hendes første billede på profilen ikke blot indeholdt én ven men fem, nemlig alle hendes yndlingsvenner fra hitserien ’Friends’.

5. Kim Kardashians legendariske selfie

Kim Kardashian har efterhånden delt rekordmange selfies på sine sociale medier, men ét selfie-øjeblik vil for altid være i vores hukommelse. I 2007 under optagelserne til tredje sæson af 'Keeping Up with the Kardashians'. skulle Khloe afsone en fængselsstraf for spirituskørsel. I bilen på vej til fængslet panikker mor Kris over, at datteren skal i fængels, alt imens søster Kim sidder bag i bilen og tager selfies. Det fik Kris til at udbryde den ikoniske sætning: 

- Kim, stop taking pictures of yourself. Your sister is going to jail.

6. Joe Biden og Barack Obama

En anden, der også lavede noget af en entré på de sociale medier, er den nuværende amerikanske præsident Joe Biden.

For knap et år siden delte han nemlig en selfie fra bagsædet af sin bil, med ingen ringere end den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, og det fik internettet i kog.

Læs også: 16 spørgsmål til INs nye klummeskribent Lone Frank

Læs mere om: