Ikoniske Oscar-kjoler
TALK OF TOWN

De mest ikoniske Oscar-kjoler

Det er igen den tid på året. Oscar-uddelingen 2018. Vi varmer op til søndagens prisuddeling ved at se tilbage på de mest ikoniske Oscar-kjoler, som vi mener bliver svære at slå.

Sæt kryds i kalenderen d. 4 marts 2018! Der er det endnu engang blevet tid til den årlige Oscar-uddeling, hvilket betyder at Dolby Theatre i Hollywood ruller årets mest populære røde løber ud til ære for filmbranchens ærede gæster.

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER

Hvem har du på?

Fotografernes blitz lyser den røde løber op samtidig med, at journalisterne råber efter alle de kendte skuespillere, sangere og alle de andre Hollywood-kendisser: Who are you wearing? En af de mest brugte sætninger på den røde løber. Oscar-kjolerne er nemlig kendte for at være overdådige. Hvem husker ikke Gwyneth Paltrow’s lyserøde drøm, da hun vandt en Oscar for bedste skuespillerinde i filmen ’Shakespeare in Love’ i 1999? Netop derfor er det som designer en ære at få lov til at iklæde en Oscar-nomineret skuespillerinde, for hvis din iklædte skuespillerinde går hjem med guldtrofæet, vil det være din kjole som bliver omtalt verden over.

Designerkonkurrence

Prada, Christian Dior, Louis Vuitton og mange andre store modehuses kreationer er fast inventar på den røde løber. Designerne står i kø for at klæde kendisserne på - særligt de Oscar-nominerede stjerner. Netop derfor bliver kjoleræset til en konkurrence blandt designerne. For stjernerne er kræsne og prøver gerne 50 forskellige kjoler, inden de vælger ’The One’. De store modehuse har ofte aftaler med stjernerne om, at de skal iføre sig deres kreationer i en aftalt periode.

LÆS OGSÅ: 9 Oscar-værdige festkjoler 

Overstrål dem alle

Men også for stjernerne er det vigtigt at troppe op i den helt rigtige mundering og gerne noget, der overstråler alle de andre. Oscar-uddelingens røde løber er fyldt med paparazzifotografer, som kæmper en brag kamp for at forevige både de gode momenter, men så sandelig også de knap så heldige.

Stjernerne har to muligheder, når de skal vælge kjole: Enten at låne fra en designernes nye kollektion eller at få skræddersyet en kjole specielt til anledningen.

Vi er mange, der venter i spænding på at se filmbranchens største show, men mindst lige så meget på grund af de bemærkelsesværdige kjoler.

LÆS OGSÅ: 5 ting, du skal vide om årets Oscar-nomineringer 

Kan du ikke vente med at se de flotte kjoler, så har vi samlet de mest ikoniske Oscar-kjoler til dig i galleriet.

Vi har samlet de mest ikoniske Oscar-kjoler frem fra gemmerne i nedenstående galleri. 

Ikoniske Oscar-kjoler

Læs mere om: