TALK OF TOWN
Dette almindelige ord må Kate og Williams barnepige ikke sige foran deres børn
Som barnepige i den britikse kongefamilie, er der særligt ét ord, man ikke må bruge foran børnene. Det har Maria Borrallo, der er ansat som barnepige hos prins William og hertuginde Kate, fået strenge ordre om.
Torsdag, 18. februar 2021 - 9:41 - af Camille Fallesen og Maria Hoang
Prins William og hertuginde Kate har ansat en af Storbritanniens dygtigste barnepiger til at se efter deres næste generation af kongelige.
Læs også: Meghan i sjælden udtalelse om sønnen: det var ikke min beslutning
Da prins George, som er parrets førstefødte, kun var få måneder gammel, hyrede de Maria Borrallo, som er uddannet barnepige fra det velansete Norland College i den britiske by Bath.
Forfatteren Louise Herren, der har tilbragt mange år på uddannelsesinstitutionen for at researche til en dokumentar, fortalte en ganske overraskende deltalje om barnepigen til Mirror.
Der er nemlig et helt bestemt ord, som de veluddannede barnepiger lærer, at de aldrig må bruge.
- Ordet ”unger” (”kids”) er forbudt. Det er simpelthen for at udvise respekt for, at børnene er individer, afslører forfatteren til den britiske avis.
På uddannelsesinstitutionen, Norland College, lærer de studerende, at de altid skal omtale de små som ”børn” (”children”). ”Det er en meget streng og vigtig regel”, som forfatteren fortæller, Maria Borrallo også skal følge.
Læs også: Hertuginde Kate shopper selv