
Det er det præcis 20 år siden, den højtelskede ’Queen of Hearts’ mistede livet i en trafikulykke i Paris, gjorde sine to små drenge moderløse og skabte landesorg og chokstemning i hele Storbritannien.
Dagen vil blive og er blevet markeret på flere måder: Tidligere i år åbnede Kensington Palace dørene til en stor udstilling af Dianas kjoler, der vil bliver opstillet en statue af hende samme sted, og hendes sønner har medvirket i en helt ny dokumentar, hvor de fortæller ærligt og gribende om deres mor, hendes eftermæle og deres egen sorg og over at have mistet hende så tidligt. Den kan du se på TV 2 torsdag den 31. august klokken 20.
Prinsesse Diana blev kun 36 år. Men hun må alligevel være en af de kvinder, der er blevet fotograferet allerflest gange. Og hun nåede meget i sin alt for korte levetid.
LÆS OGSÅ: Dianas mest fantastiske looks
Vi har samlet en række billeder, der fortæller historien om hendes liv.
Diana Spencer blev født i en adelig familie i 1961. Da hendes far arvede titlen som jarl i 1975, da hans far døde, fik Diana titlen ’lady’.
Foto: AOP
Lady Di var ikke vild med at gå i skole – hun var bedre til musik og sport end de boglige fag og fik aldrig en formel uddannelse. Hun arbejde en overgang som barnepige og var også medhjælper i en børnehaveklasse.
Foto: AOP
Lady Diana mødte den 13 år ældre prins Charles, da han datede hendes søster, Sarah – og fik øje på lillesøster. De blev forlovet i 1981.
Foto: AOP
Lady Di blev til prinsesse Diana, da hun og Charles sagde ja til hinanden ved et storslået bryllup i St. Paul’s Cathedral i London den 29. juli 1981.
Foto: AOP
Mindre end et år efter brylluppet – den 21. juni 1982 – kom parrets første barn, William Arthur Philip Louis, til verden.
Foto: AOP
To år senere – den 15. september 1984 – blev Henry Charles Albert David, kaldet Harry, født.
Foto: AOP
Det blev mere og mere tydeligt, at hverken Charles eller Diana trivedes i deres ægteskab. Han havde genoptaget forholdet til sin gamle kæreste, Camilla Parker-Bowles, og Diana udtalte senere de berømte ord ’der var tre mennesker i vores ægteskab’.
Foto: AOP
Billedet af Diana helt alene foran Taj Mahal i Indien blev i 1992 symbolet på splittelsen mellem hende og prins Charles, og et par måneder efter billedet blev taget, annoncerede parret, at de skulle skilles.
Foto: AOP
Efter skilsmissen trak Diana sig ikke ud af rampelyset – og hun fik heller ikke lov til det. Hun fortsatte sit velgørende arbejde og var bl.a. med til at sætte fokus på aids og aidssyge i hele verden.
Foto: AOP
Hun har også en stor andel i, at landminer blev forbudt og udryddet i bl.a. det tidligere Jugoslavien.
Foto: AOP
Hun blev kaldt ’folkets prinsesse’ og ’the Queen of Hearts’, og hun havde lige så meget starpower som de Hollywood-kendisser og rockstjerner. På dette billede er det John Travolta, der svinger hende rundt på dansegulvet.
Foto: AOP
Hun indledte et forhold til Dodi Fayed i 1997, og de sidste billeder, der findes af Diana, er taget på en ferie i Frankrig sammen med ham. Han sad også ved siden af hende, da deres bil forulykkede i Alma-tunnelen i Paris, mens de blev jagtet af fotografer. Dodi døde på stedet, mens Diana stadig var i live, da redningsfolkene ankom. Hun døde kort efter på hospitalet.
Foto: AOP
Diana blev begravet den 6. september i Westminster Abbey. Flere end 32 millioner briter fulgte begravelsen på tv – og resten af verden sørgede med.
Foto: AOP
Dianas død udløste chok og landesorg i Storbritannien, og hundredtusindvis af mennesker lagde den følgende tid vejen forbi Kensington Palace, hvor prinsessen havde boet, for at lægge blomster, billeder og breve og mødes med andre sørgende.
Foto: AOP
Til begravelsen talte Dianas bror, jarlen af Spencer, om den ’magi’, Diana besad. Den har levet videre, og hun er i dag lige så populær og elsket, som da hun levede – og meget savnet.
Foto: AOP
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER