The Met Gala
Foto: AOP - Rihanna til sidste års The Met Gala
TALK OF TOWN

DOKUMENTAR | Kom med til modens største fest

The Met Gala er modens største fest. Hidtil har den kun været for særligt inviterede, men når den nye dokumentarfilm om festen får premiere, kan du komme med ind bag de lukkede døre. Se traileren nu.

Den første mandag i maj inviterer Vogues chefredaktør, Anna Wintour, til den mest eksklusive og storslået fest. En fest, der åbner Metropolitian Museum of Modern Art i New Yorks årlige modeudstilling. Den er kun for modens absolutte sværvægtere. Kendte som Beyoncé, Rihanna og Kim Kardashian, de største designere og de dygtigste modeller er de eneste, der står på gæstelisten.

LÆS OGSÅ: Ikoner fra den danske modescene fylder år

Men nu kan vi andre endelig få et smugkig på, hvordan Karl Lagerfeld, Jay Z og Gisele Bündchen fester, når dørene lukkes.

Filmskaberen Andrew Rossi har nemlig fulgt Anna Wintour i dagene op til The Met Gala og på aftenen, og det er blevet til dokumentarfilmen First Monday In May.

Det er endnu uklart, hvornår filmen får premiere i Danmark, men indtil da kan du tage et smugkig på traileren herunder.


 

Læs mere om: