TALK OF TOWN

Dronning Elizabeth søger ny personlig assistent

Er du fascineret af det engelske kongehus og har du altid ønsket om at arbejde i Buckingham Palace? Så er dit drømmejob netop blevet til virkelighed.

Har du altid ønsket at få et indblik i hvad, der foregår i de britiske, kongelige gemakker, så får du nu muligheden. Dronning Elizabeth søger nemlig en ny personlig assistent til at hjælpe hende med en række kerneopgaver indenfor slottets lukkede porte – og måske det kan blive dig? 

Det britiske kongehus har netop slået et stillingsopslag op på LinkedIn, og får man jobbet kan man se frem til at arbejde på Buckingham Palace og få Englands 94-årige dronning som chef. I stillingsopslaget står der, at de søger en kandidat med ”suveræne interpersonelle og kommunikative evner, der trives med at arbejde som en del af et team, og som er i kontakt med personer på alle niveauer.” Og så står der, at arbejdsopgaverne primært består af at håndtere og koordinere Elizabeths kalender, skrive udkast til korrespondancer og deltage i diverse møder og arrangementer. Ergo, Elizabeths højre hånd. 

LÆS OGSÅ: Ny bog afslører alle de narrestreger, prins Harry har udsat dronningen for

Hvis jobbet lyder som noget for dig, så skal du være indstillet på, at det er en 37,5-timers stilling, hvor du skal arbejde fra mandag til fredag - så weekenderne kan du altså bruge med dine nye royale bekendtskaber. 

LÆS OGSÅ: Meghan: Vi har mistet et barn  

Assistent for dronningen, tænker du. Det må være godt betalt. Men ifølge The Royal Household er lønnen (kun) på ca. 24.000 kr. om måneden, hvilket ifølge Danmarks Statisk er næsten halvdelen af, hvad den gennemsnitlige lønmodtager får i Danmark.

Du kan læse meget mere om det royale job HER.

 
Læs mere om: