TALK OF TOWN

Første kvinde på amerikansk pengeseddel

Harriet Tubman bliver den første kvinde, der er afbilledet på amerikanske dollarsedler. Det er en symbolhandling, der vil noget.

Det er en symbolhandling, der vil noget, når den tidligere amerikanske præsident Andrew Jacksons ansigt bliver erstattet af Harriet Tubmans på de amerikanske 20-dollarsedler.

For ikke bare er hun kvinde og sort - hun er også tidligere slave og leder af den sorte anti-slaveri-bevægelse.

Andrew Jackson, der var ved magten 1829-37 - altså før den amerikanske borgerkrig og slaveriets ophør - var selv slaveejer.

Udskiftningen på pengesedlerne kommer efter lang tids debat og et udtalt ønske om, at de skulle afspejle USA's historie, herunder manglende ligestilling mellem sorte og hvide, mænd og kvinder.

LÆS OGSÅ: Skønhedsidealet er under omvæltning

- Det er så smukt at erstatte Andrew Jackson med Harriet Tubman, for hvor Jackson repræsenterer den værste side af USA's historie, står Tubman som symbol på idealet af amerikansk demokrati, siger Kari Winter, professor med speciale i slaveri på University of Buffalo, til avisen the Washington Post.

Også i kendis-kredse har nyheden om de nye pengesedler vakt glæde.

- Right on. Harriet Tubman on the front of the 20, lød det fra Sarah Jessica Parker på Instagram.

Harriet Tubman levede ca. 1820-1913. Hun blev født i USA, men havde sandsynligvis rødder i Ghana. Allerede som fem-seksårig blev hun barnepige hos en hvid familie, og så snart hun var stor og stærk nok, blev hun sendt i marken som slave. Hun blev slået og mishandlet og led hele livet af eftervirkningerne.

Det lykkedes hende at flygte, og sammen med sin mand gik hun ind i kampen for at få afskaffet slaveriet og opnå ligeret for kvinder.

Der er endnu ikke dato på, hvornår 20-dollarsedlerne med Harriet Tubmans ansigt kommer i omløb.

nyhedsbrev,IN

Læs mere om: