IN30
TALK OF TOWN

IN30ÅR | Hurra – Danmarks originale modemagasin fylder 30

I år er det 30 år siden, IN kom til verden. Kom med til fødselsdag, når vi denne kommende tid fejrer den runde dag på IN.dk med konkurrencer, artikler, tilbageblik og lister over alt det bedste fra 80’erne, 90’erne, 00’erne og i dag.

Kan du huske 1986? Her på IN-redaktionen er vi nogle, der kan, og nogle, der ikke kan. Men det er faktisk det år, hvor modemagasinet IN blev født.

LÆS OGSÅ: 5 Instagram-profiler du skal følge

Det betyder, at Danmarks originale modemagasin i år fejrer 30-års fødselsdag – hurra! Det fejrer vi med en stor fødselsdagsudgave af magasinet, som udkommer den 14. juli, og her på IN.dk hele sommeren igennem.

Den kommende tid kan du gå på opdagelse i gamle IN-forsider – både dem med stort 80’er-hår og pangfarver og dem med 00’ernes minimalistiske stil – deltage i konkurrencer, genopdage modeller, trends, opfindelser og modefænomener fra 80’erne, 90’erne, 00’erne og de tidligere 10’ere – og meget mere. Der er garanti for ’guud, dem havde jeg helt glemt!’, tør vi godt love.

Vi glæder os til at fejre INs runde fødselsdag sammen med dig – og til de næste 30 år.

Kærlig hilsen redaktionen

LÆS OGSÅ: Moderedaktørens udvalgte modefund | Stærke farver

nyhedsbrev

Læs mere om: