TALK OF TOWN

Jennifer Lawrence: I Hollywood er jeg overvægtig

Jennifer Lawrence er en af verdens største og mest talentfulde skuespillere - men det har ikke altid været en dans på roser, at være skuespillerinde i Hollywood. På trods af hendes slanke figur har hun mere end en gang fået at vide, at hun burde tabe sig - ellers ville hun ende med at blive fyret.

EN HOLLYWOOD-STJERNE MED HUMOR

30-årige Jennifer Lawrence er en af Hollywoods mest talentfulde skuespillere - og så er hun både nede på jorden og utrolig sjov.

Hun deler gerne ud af sine historier, der både er pinlige og humoristiske - og vi griner alle med hende, mens hun fortæller de små morsomme anekdoter. 

TAB DIG, ELLER BLIV FYRET

Men det er ikke alle skuespillerindens historier, der er til at grine af. 

Jennifer Lawrence har nemlig fortalt en historie, hvor hun fik besked om, at hun skulle tabe sig - ellers ville det ende med, at hun blev fyret.

LÆS OGSÅ: Mia Wagner: "Kvinder arbejder hele tiden med en balance mellem at være smuk og blive taget alvorligt

Historien er fra 2017, da Jennifer skulle holde en tale til den amerikanske version af modemagasinet ELLEs årlige Women In Hollywood-prisuddeling.

I forbindelse med eventet skulle der tages nogle billeder, hvor Jennifer Lawrence blev stillet side om side med fem andre kvinder - som ifølge hende 'var meget slankere end hende' - uden de havde særlig meget tøj på.

LÆS OGSÅ: Sarah Poulson: Den perfekte kvinde er på vej ud

- Vi stod der side om side, og det var kun vores private dele, der var tildækket. Efter den ydmygende opstilling sagde den kvindelige producent til mig, at jeg burde bruge nøgenbillederne som motivation for at tabe mig.

Jennifer pointerer desuden, at det ikke ville være første gang, at en kvindelig skuespiller ville blive fyret, fordi hun ikke var slank nok. 

ET IDEAL OM AT VÆRE TYND OG UNDERERNÆRET?

Det er utroligt nok ikke første gang, at Hollywood-stjernen er blevet fortalt, at hun burde tabe sig.

Da hun skulle spille rollen som Katniss Everdeen i den store filmsucces The Hunger Games, var der også tale om, at hun skulle tabe sig - men det nægtede hun.

LÆS OGSÅ: Kendte kvinder uden makeup, som inspirerer til at omfavne det naturlige look

- Jeg kommer aldrig til at sulte mig selv for en rolle. Jeg vil ikke have, at unge piger ser mig og tænker: "Åh, jeg vil så gerne se ud som Katniss, så jeg må hellere springe aftensmaden over", fortæller hun til det amerikanske ELLE.

Derfor fokuserede Jennifer Lawrence på at træne sin krop stærk og markeret fremfor tynd og underernæret, da hun skulle forberede sig til rollen i The Hunger Games.

"I HOLLYWOOD ER JEG OVERVÆGTIG"

Men på trods af at skuespillerinden var både slank og trænet, så følte hun sig stadigvæk ikke altid god nok.

- I Hollywood er jeg overvægtig. Jeg anses som en fed skuespiller, udtaler hun til det amerikanske ELLE.

LÆS OGSÅ: 15 Hollywood-stjerner, der landede en anden rolle, end den de gik til audition på

Det er selvfølgelig helt absurd, at hun skulle have det sådan - men heldigvis har det i dag ændret sig for skuespillerinden.

- Jeg lod mig selv blive behandlet på den måde, fordi jeg troede, jeg blev nødt til det for min karrieres skyld.

RESPEKT FØR SUCCES

I dag er Jennifer Lawrence en af verdens største skuespillere.

Hun har fået mere magt og har lært at håndtere branchen på en måde, hvor hun både kan være sig selv og passe sit arbejde. 

LÆS OGSÅ: Top 10: Her er listen over de bedst betalte skuepillere

Men ifølge hende, burde succes ikke betyde mere magt.

- Alle mennesker - uanset hvor succesfulde de er - skal behandles med respekt, siger Hollywood-stjernen.

Læs mere om: