Kim Kardashian stiludvikling
TALK OF TOWN

Kim Kardashian: Fra fashion 'faux pas' til stilikon

Hvordan blev reality-stjernen, som ingen designere ville klæde på, til en af de mest magtfulde kvinder i modebranchen?

Det startede med et sex tape. En ung Kim Kardashian havde lavet en fræk film med sin daværende kæreste, som blev lækket i starten af 2007. Dengang var Kim Kardashian et forholdsvist ukendt ansigt. Som Paris Hiltons stylist var hun ofte at finde i baggrunden af paparazzibillederne. Men efter sex tape-skandalen fik medierne øjnene op for Kim, og det lykkedes hendes mor, Kris Jenner, at forvandle opmærksomheden til en tv-kontrakt. Inden 2007 var omme var hele familien ved at filme reality-showet ’Keeping up with the Kardashians’.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian dyrker efterårets store neon-trend

Hot Hollywood-familie

Kardashian-klanen var ikke ukendt i Hollywood. Kims afdøde far, Robert Kardashian, havde forsvaret O.J. Simpson i mordsagen i 1994. Nu var mor, Kris Jenner, gift med den olympiske helt Bruce Jenner (nu Caitlyn) og søskendeflokken talte Kourtney, Kim, Khloé, Rob, Kendall og Kylie. ’Keeping up with the Kardashians’ blev hurtigt et hit, og der gik ikke længe før, Kim begyndte at dukke op på den røde løber – nu uden Paris Hilton.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Da Kim mødte Kanye

Kim havde været venner med rapperen i mange år, da de blev kærester i 2012. Kanye West var en del af Hollywoods elite og med ham på armen blev nogle helt nye røde løbere tilgængelige for Kim. I 2013 var hun hans ledsager til Met Gala – årets mest fashionable begivenhed. Hendes optræden gik ikke ubemærket hen. Aftenens vært, Anna Wintour, blev udskældt for at invitere reality-stjernen, som også fik hug for sin Givenchy-kjole.

Givenchys chefdesigner Ricardo Tisci har senere udtalt, at han mødtes med Kim ud af respekt for Kanye West, men at han hurtigt blev venner med hende – også selv om resten af modeverdenen snerrede af ham for at klæde hende på.

Anna Wintour troede på Kim og kunne se, hvordan hendes følgertal røg i vejret på de sociale medier. I foråret 2014 skete det, som de fleste havde spået umuligt for en Kardashian: Kim og Kanye kom på forsiden af amerikansk Vogue.

LÆS OGSÅ: Kendall Jenner kåret som årtiets stilikon

Inde i varmen

Blåstemplingen fra Vogues chefredaktør gav Kim nye venner i branchen, og Kim er i de seneste år blevet en omvandrende reklamesøjle for eksklusive brands som Balenciaga, Balmain og Tom Ford. Hun har dog også holdt godt fat i Givenchy, som stod bag hendes brudekjole, da hun blev gift med West i 2014.

Ingen designer er dog større fan af Kim end hendes husbond. Kim er altid den første der bliver spottet i designs fra Kanyes brand Yeezy, og hun er også modellen i flere kampagner. Generelt har forholdet til Kanye i høj grad været med til at forme Kims stil, som med årene er blevet drejet mere over mod det sporty og edgy (dog altid med sans for glamour, som er svær at styre uden om, når man har en ’glam squad’ til rådighed 24/7).

Med nu knap 120.000.000 følgere på Instagram, et succesfuldt skønhedsimperium, flere priser og et hav af lukrative samarbejder under bæltet kan det næsten være lidt svært at følge med...

Se Kim Kardashians stiludvikling i galleriet

Kim Kardashians stiludvikling

Læs mere om: