Karl Lagerfeld citater
TALK OF TOWN

Kontante Karl: Læs Karl Lagerfelds kontroversielle udmeldinger

Karl Lagerfeld huskes for mange ting – også hans (lidt for) ærlige udmeldinger. Få et overblik over de spydige kommentarer og deres modtagere her.

Karl Lagerfeld efterlader et kæmpe hul i modebranchen, og han vil blive husket for fantastiske kreationer og storslåede shows. Han vil også blive husket for sine kontante udmeldinger, som til tider blev for spydige. Læs nogle af de mest chokerende her.

Karl Lagerfelds mest spydige kommentarer

Om Pippa Middleton: “Kate Middleton har en smuk silhuette, og hun er den rigtige pige for den dreng. Jeg kan godt lide den slags kvinde, jeg kan lide romantiske skønheder. På den anden side, har hendes søster problemer. Jeg kan ikke lide hendes søsters ansigt. Hun burde kun vise sig bagfra.”

Om Adele: “Adele er oppe i tiden. Hun er lidt for tyk, men hun har et smukt ansigt og en gudsbenådet stemme.”

LÆS OGSÅ: Karl Lagerfeld er død

Om at have børn: ”De bliver voksne så hurtigt, og hvis du har voksne børn, ligner du en på 100 år. Det har jeg ikke lyst til.”

Om russere: ”Hvis jeg var en kvinde i Rusland, ville jeg være lesbisk, da alle mændene er meget grimme. Der er et par få flotte, men der ser man verdens smukkeste kvinder med de mest væmmelige mænd.”

Om Andy Warhol: ”Jeg burde ikke sige det her, men fysisk var han ret frastødende.”

Om Heidi Klum: ”Jeg ved ikke, hvem Heidi Klum er. Hun var heller aldrig kendt i Frankrig. Claudia Schiffer ved heller ikke, hvem hun er.”

Karl Lagerfeld og Claudia Schiffer.

LÆS OGSÅ: Chanels vildeste shows nogensinde

Om tidligere Chanel-muse Ines de la Fressange: ”Jeg ønsker hende al held i verden, så længe jeg ikke skal se hende længere eller høre folk tale om hende.”

Om joggingbukser: “Joggingbukser er et tegn på, at du har givet op. Du mistede kontrol over dit liv, og så købte du et par joggingbukser.”

Om tatoveringer: “Jeg synes, tatoveringer er væmmelige. Det må være ligesom at have en Pucci-kjole på hele tiden.”

Om Coco Chanel: “Coco havde hadet det, jeg gør.”

Om selfies: ”Det er de her grimme sager, hvor du bliver forvrænget. Hagen bliver for stor, hovedet for småt. Nej, det er elektronisk onani.”

Karl Lagerfeld i starten af sin karriere.

Læs mere om: