TALK OF TOWN

Lady Gaga blev ikke Bedste Kvindelige Hovedrolle – men stjal alligevel showet

Det blev kun til en enkelt statuette til ’A Star is Born’, men Lady Gaga og Bradley Cooper var alligevel på scenen i et af årets mest mindeværdige Oscar-øjeblikke.

Hele filmåret har været fyldt med roser til ’A Star is Born’ – Bradley Coopers debut som instruktør og Lady Gagas overbevisende indtræden i Hollywood.

LÆS OGSÅ: Se alle kjolerne fra Oscar 2019

Filmen var nomineret i flere store kategorier under nattens Oscar-prisuddeling, men måtte nøjes med én statuetter. Gaga løb med prisen for Bedste Sang for ’Shallow’, som også var udpeget som den helt store favorit i kategorien.

Men selv om hverken Gaga eller Cooper blev belønnet for deres skuespil, stjal de rampelyset under deres optræden med nummeret ’Shallow’, som har fået internettet til at eksplodere med klapsalver.

Se Lady Gaga og Bradley Cooper optræde med ’Shallow’ her:

 

LÆS OGSÅ: Se alle vinderne fra Oscars 2019

Lady Gaga brød med sin forlovede Christian Carino kort før prisuddelingen, og hendes nylige singlestatus har også fået flere brugere på Twitter til at spekulere over den elektriske kemi mellem hende og Cooper under deres optræden. Men Bradley Cooper var nu mødt op til Oscars 2019 med kæresten Irina Shayk, som stod klar med store kram til både sin mand og til Lady Gaga, da ’Shallow’ blev hædret som årets bedste filmsang.

Læs mere om: