TALK OF TOWN

Louis Vuitton udstiller i London

I forbindelse med London Fashion Week slår Louis Vuitton dørene op for den storslåede udstilling 'Series 3', som går tæt på designeren, den kreative designproces og de indflydelser der inspirerer til kollektionerne.

Kommer du til London i slutningen af september eller i oktober, kan det bestemt anbefales at tage et kig på Louis Vuittons spektakulære udstilling 'Series 3'. Udstillingen tager dig med helt ind i en designers tankegang, og du får et indblik i rejsen fra inspirationen til selve udførelsen af kollektionerne, og går desuden tæt Nicolas Ghesquière’s Efterår-Vinter 2015/2016 kollektion for Louis Vuitton. 

LÆS OGSÅ: PORTRÆT | Kom tæt på skuespillerinde Beate Bille

Udstillingen er delt op i 9 forskellige områder:

Genesis of a collection: Her kan du følge vejen gennem design-principperne for Louis Vuittons Efterår-Vinter 2015/2016 kollektion. Selve rummet er inspireret af stedet, hvor det store show blev holdt i Paris. Hvad er en kollektion? Hvordan bygger designeren en silhouette op? Få svar på disse spørgsmål og mange flere, og kom helt tæt på Nicolas Ghesquières tanker bag kollektionen.

Master Mind: I midten af dette rum er der en Louis Vuitton kuffert fyldt med Nicolas Ghesquière’s kreative processer og inspiration. Kufferten indeholder mange af Louis Vuittons bedst bevarede gamle hemmeligheder og mange af Nicolas Ghesquière’s nye. Den skal bare åbnes...


Artists Hands

Artists Hands: Her kan du opleve hvordan Louis Vuittons egne kunstnere skaber de ikoniske kollektioner. Følg med live når to af modehusets nye klassikere, La Petite Malle og The Dora bliver bragt til live af de dygtige håndværkere.

Infinite Show: Genoplev spændingen og begejstringen omkring Louis Vuittons Efterår-Vinter 2015/2016 show. 48 looks, 30 makeup-artister, 25 frisører, 45 påklæderske, 1 designer: Nicolas Ghesquière. Den danske model Freja Beha er den første på catwalken, iført en hvid fåreskindsjakke, sorte ankelstøvler i læder og med en Echappée Belle kuffert i sølv.

The science of Savoir-Faire: Designerens kreativitet bliver til virkelighed gennem kunsternes ekspertise og laserens præcision.


A tale of craftmanship

A tale of craftmanship: Før selv hånden bag hver kreation, se Louis Vuittons egne kunsthåndværkere arbejde, og oplev livet i ateliet. 

Accessories gallery: I dette rum kan du se alle accessories fra Louis Vuittons Efterår-Vinter 2015/2016 showet.


Accessories Gallery

Walk in wardrobe: Her bliver tøj der er gemt væk i glasbure vakt til live...

Be my guest:  Louis Vuittons Efterår-Vinter 2015/2016 kampagne af Juergen Teller og Bruce Weber.
 

Udstillingen kan opleves i London, 180 Strand, fra den 21. September - 18. Oktober.
 

Pssst… Husk at tilmelde dig INs nyhedsbrev lige HER - så er du altid opdateret på det bedste indenfor mode, skønhed og sundhed!