TALK OF TOWN

Meghan: vores bryllup var spil for galleriet

Harry og Meghan indrømmer, at det var rent spil for galleriet, da de blev gift under et stort anlagt bryllup tilbage i maj 2018.

Det var som taget ud af et eventyr, da Meghan Markle, som hun hed dengang, tilbage i maj 2018 blev gift med prins Harry.

Der blev ikke sparet på hverken pomp eller pragt, men i Harry og Meghans nylige interview med tv-værten Oprah Winfrey afslører de, at det ikke var deres reelle bryllupsdag. 

Her afslører parret, at de i al hemmelighed blev viet i deres baghave tre dage før det store bryllup, som blev sendt på tv over hele verden.

Foto: MEGA

- Tre dage før vores bryllup blev vi gift. Det er der ingen, der ved, fortæller 39-årige Meghan til Oprah. 

Den hemmelige ceremoni blev foretaget i deres baghave, og det var kun dem og ærkebiskoppen af Canterbury, der var tilstede.

Læs også: Se Meghan Markles stiludvikling

- Vi ringede til ærkebiskoppen og sagde bare: "Hør her, denne ting, denne forestilling er for verden, men vi vil have, at dette ægteskab er mellem os, forklarer hun om det opsigtsvækkende valg.

Meghan kalder desuden deres stort anlagte bryllupsdag for en "ud af kroppen-oplevelse", og at det ikke var "deres dag". 

- Det var en dag, der var planlagt for hele verdens skyld, slår hun fast.

Læs mere om: