TALK OF TOWN

Meghans romantiske gestus til prins Harry

Hertuginde Meghan sparer ikke på romantikken. Se hvad hun overraskede Harry med i anledning af prinsens 35-års fødselsdag.

Der er ingen tvivl om, at prins Harry og Meghan Markle er forelskede i hinanden, og det kan de tilsyneladende godt lide at vise hinanden med romantiske, gennemtænkte overraskelser. 

En ny kilde har afsløret Meghans fødselsdagsgave til prins Harry i 2019, da prinsens fyldte 35 år. Og gaven var lidt af en hjertesmelter...

Meghans romantiske gave

Den 15. september 2019 rundede prins Harry 35 år, og i den anledning gik Meghan angiveligt all in og genskabte rammerne fra parrets første fælles romantiske tur, der gik til Botswana i det sydlige Afrika i sommeren 2016, hvor de for alvor blev forelskede.

- Sidste år, i anledning af Harrys fødselsdag, genskabte Meghan deres Botswana-camping-eventyr i deres baggård. Det er et sted, der betyder meget for dem – og især for prins Harry – så Meghan ville gerne bringe stedet til ham på hans store dag, så hun satte et telt op, skaffede soveposer, lavede middag og genskabte dét Botswana, hvor de blev forelskede, fortæller en kilde.

Læs meget mere om hvorfor det første møde, hvordan de faldt for hinanden og hvordan han friede lige her

Parrets romantiske Afrika-eventyr

Vi hørte for første gang om parrets tur til Botswana, da hertugen og hertuginden medvirkede i deres første interview sammen i november 2017 i anledning af deres forlovelse – og her afslørede prins Harry, at han havde inviteret sin kommende brud med til Botswana kort tid efter, at de begyndte at date. Faktisk var turen angiveligt kun parrets tredje date! Men det var også nogle virkelig gode dates, fortalte parret dengang med store smil. 

- (...) Og så var det tre, måske fire uger senere, at jeg formåede at overtale hende til at komme og besøge mig i Botswana… Og vi slog lejr under stjernerne. Hun var der i fem dage, hvilket var helt fantastisk, sagde Harry om ferien tilbage i 2017-interviewet. 

LÆS OGSÅ: Dette billede af Meghan og Harry går verden rundt

Det lyder uden tvivl som de perfekte rammer for en romantisk tur, og vi kan kun forestille os, hvor heldig prins Harry må have følt sig, da Meghan genskabte rammerne om deres første forelskelse flere år senere.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

To års ægteskab i deres nye hjem

Den 19. maj 2020 kunne hertugen og hertuginden fejre to års ægteskab – og dét fejrede de med Zoom-opkald med familie og venner, magaritas og mexicansk mad i deres midlertidige Los Angeles-hjem.

LÆS OGSÅ: Meghan og Harry: Her er deres sidste besked som royale

Læs mere om: