modellerne_havde_rigtig_sex_da_de_poserede_for_det_new_york-baserede_modehus_eckhaus_lattas_ss17-kampagne
Foto: Eckhaus og Latta
TALK OF TOWN

Modehus tager frasen ’sex sælger’ meget bogstaveligt i ny kampagne

I det New York-baserede modehus Eckhaus Lattas SS17-kampagne har modellerne rent faktisk sex. Det er ikke første gang, modebranchen gør brug af seksualiteten i markedsføringsøjemed, men det er frasen ’sex sælger’ på et helt andet niveau end tidligere.

Hvis sex sælger, sælger helt rigtig sex så endnu mere? Tilsyneladende ja. I hvert fald prøver de to New York-baserede designere Mike Eckhaus og Zoe Latta bag modehuset Eckhaus Latta at markedsføre sig med netop helt rigtig sex.

De to designere bag Eckhaus Latta søgte modeller, der var villige til at dyrke rigtig sex foran et kamera, da de skulle skyde reklamerne for modehusets forår/sommer-kollektion, og det fandt de. SS17-kampagnen består derfor af syv par, der dyrker sex kvart påklædt i Eckhaus Lattas designs. Det er bestemt NSFW – not safe for work, som man siger.

Det er ikke første gang, nok heller ikke sidste, at modehusene forsøger sig ud i det seksuelle for at fange forbrugernes opmærksomhed og pengepung. Men de færreste er gået så langt.

Da Yves Saint Laurent himself smed tøjet tilbage i 1971 for at reklamere for herreparfumen ’Pour Homme’, vakte det en del forargelse. Calvin Klein solgte også med sex, hvilket han for alvor slog fast, da han i 1980 lavede en tv-reklame med den kun 15-årig Brooke Shields, der sad henslængt i et par stramme jeans og spurgte med uskyldig sexmund i bedste sendetid: ”You wanna know what comes between me and my Calvins? Nothing.” De sexede modereklamer er siden blevet rigtig mange, og blandt andet Gucci, Dolce & Gabbana og især high street-mærker som American Apparel og Sisley har forsøgt sig med det. 

LÆS OGSÅ: Sæsonens 10 smukkeste mode-kampagner

Men en ting er sexede modereklamer, noget andet er rigtig sex i modedesign. Hvorfor gå så langt som Eckhaus Latta?

- Det skulle være autentisk, og det skulle være ægte mennesker, siger Zoe Latta den ene af designerne bag Eckhaus Latta, til W Magazine i forbindelse med lanceringen af kampagnen.

- Vi olierede ikke modellerne, det er ægte sved, sagde hun.

Mike Eckhaus, den anden af de to designere bag, stemmer i:

- Jeg tror slet ikke, at det at skulle simulere ægte sex nogensinde poppede op i vores hoveder, siger han til W Magazine. Han fortsætter:

- Det var vigtig for os at tænke sex som noget naturligt og ikke noget fabrikeret, hyperseksualiseret eller tabuiseret, siger han.

De to designere fik den koreansk-tyske fotograf Heji Shin til at skyde SS17-kampagnen, da hun både har arbejdet for flere mode- og kulturmagasiner og har fotograferet til en seksualundervisningsbog til teenagere. Hun forstod parrets vision.

- Vi tænkte på, hvordan vi har brugt seksualitet, hvordan forholdet var mellem modereklamer og seksualitet, og mere direkte tænkte vi netop på termen, at sex sælger, siger Heji Shin til W Magazine.

Om kampagnen øger modehuset Eckhaus Lattas salgstal, må tiden vise, men en ting er i hvert fald sikker. Eckhaus Latta har fået enormt meget omtale i forbindelse med kampagnen. Blandt andet den du sidder og læser lige nu.

IN har samlet nogle af de mest sexede, frække og forbudte modereklamer i galleriet herunder. Men de er altså NSFW – not safe for work. 

Sexede modereklamer gennem tiden

LÆS OGSÅ: TENDENS | Der er gået politik i moden

IN abonnement

Læs mere om: