Net-a-porter
Foto: Jet-a-Porter
TALK OF TOWN

Net-a-Porter vil hjælpe dig med at sammensætte feriegarderoben

Net-a-Porters nyeste tiltag er til dem, der elsker en fuldendt feriegarderobe lidt ud over det sædvanlige – men ikke selv gider sammensætte den.

Det kan være svært at pakke den perfekte feriegarderobe, når man skal ud at rejse. Man skal både tage højde for flyselskabernes bagage-begrænsninger og pakke styles, der kan kombineres på kryds og tværs og outfits, der nemt kan transformeres fra dag til nat.

Det besvær vil Net-a-Porter nu tage ud af deres kunders hænder med lanceringen af Jet-a-Porter – et univers med nøje udvalgte styles til sommerferien.

LÆS OGSÅ: Natalie Massenet forlader Net-a-Porter

Alison Loehnis, direktør for Net-a-Porter og herrependanten Mr Porter, siger:

- Vi ved, hvor meget vores kunder verden over rejser på dette tidspunkt af året, og vi har skabt Jet-a-Porter for at tilbyde dem et nøje kureret udvalg af eksklusive mini-kollektioner og nye brands fra vores sommer-indkøb, som nu repræsenterer mere end 15% af virksomheden. Net-a-Porter-kvinden rejser jævnligt, og Jet-a-Porter er til for at imødekomme alle hendes feriegarderobe-behov.

Jet-a-Porter kommer til at bestå af mini-kollektioner fra velkendte brands som Chloé, Zimmermann og Aquazzura, men også styles fra nye brands i Net-a-porter-universet. Jet-a-Porter vil løbende blive opdateret til hele ferieåret.

LÆS OGSÅ: 10 gode online shops

IN nyhedsbrev

Læs mere om: