TALK OF TOWN

Nu kan du eksklusivt deltage i Copenhagen Fashion Summit helt gratis

Normalt er det nærmest umuligt at få fingrene i de dyre billetter til verdens største event om bæredygtig mode, Copenhagen Fashion Summit. Men i år har alle mulighed for at deltage – helt gratis! Se hvordan du kan komme med til eventet med blandt andre kronprinsesse Mary, Chanels Fashion President Bruno Pavlovsky og Guccis CEO Marco Bizzarri.

VERDENS STØRSTE EVENT OM BÆREDYGTIG MODE 

Copenhagen Fashion Summit er verdens førende event indenfor bæredygtig mode, som hvert år bliver afholdt af Global Fashion Agenda i Danmarks hjerte, København. Selvom lokationen burde gøre eventet lettere tilgængeligt for de danske modeelskere, så har det desværre aldrig været nemt at få en billet til det eftertragtede event.

Normalt er der nemlig lange ventelister, som nærmest gør det umuligt at få en plads, og så koster billetten ovenikøbet mere end en ny iPhone. Men i år kan alle modeinteresserede som noget helt specielt komme med til eventet - helt uden at komme på venteliste eller betale en krone.

EKSKLUSIV MULIGHED FOR AT DELTAGE

Selvom de meget specielle omstændigheder i år 2020 har gjort, at større sociale arrangementer desværre alle er aflyst, så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. 

Copenhagen Fashion Summit har selvfølgelig også måtte droppe at afholde det store fysiske event, men har i stedet skabt et nyt online koncept, CFS+, hvor de har valgt at holde deltagelse åben for alle.

LÆS OGSÅ: 5 tips til at shoppe mere bæredygtigt

Det betyder, at alle modeinteresserede i år har en helt unik mulighed for at deltage i det eksklusive event - helt gratis. Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig HER.

DETTE KAN DU OPLEVE

Eventet løber af stablen mandag d. 12. oktober og tirsdag d. 13. oktober, hvor der begge dage fra kl. 15-19 vil være både forproduceret indhold og live-paneldebatter, -interviews, -masterclasses, -design challenges og meget mere. 

Til eventet kan du møde over 70 af de største personligheder inden for modeverdenen og den bæredygtige fremtid. Du kan blandt andet komme med til live-interviews med H.K.H. Kronprinsesse Mary eller Guccis CEO, Marco Bizzarri. Eller du kan få en update på modeverdenens fremskridt indenfor bæredygtighed med blandt andre Chanels Fashion President, Bruno Pavlovsky og Gaps CEO, Sonia Syngal. 

LÆS OGSÅ: Bæredygtige brudekjoler - sådan finder, køber og tilpasser du en vintage-brudekjole

Det er en exceptionel mulighed for at uddanne dig i bæredygtig mode med nogle af verdens største modeeksperter som undervisere. 

Du kan se alle eventets talere HER og hele programmet for Copenhagen Fashion Summit HER.